En gentagelse af John Nielsens sejr i Macaos gader i 1984 kom ikke på tale for hverken Christian Lundgaard eller Frederik Vesti, da verdens mest prestigefyldte Formel 3-løb blev afviklet søndag.
Men det danske medlem af Renaults talentakademi var meget tæt på at slutte på podiet, ligesom Tom Kristensen og Jan Magnussen gjorde det i begyndelsen af 90’erne.
Lundgaard måtte dog nøjes med en ærgerlig fjerdeplads, mens Frederik Vesti sluttede som tier.
18-årige Richard Verschoor viste, at Holland kan byde på andre racerkørere end Max Verstappen, da han kørte sejren hjem fra fjerde startposition.
Christian Lundgaard fik egentlig en god start, og som racerne ned ad langsiden mod Lisboa-svinget kæmpede om at finde den rigtige slipstrøm, flirtede han med et angreb på førstepladsen.
Det lykkes ikke, men selv om den senere vinder Verschoor allerede her gled forbi, holdt den 18-årige østjyde fast i tredjepladsen.
Han overhalede med det samme Premas suveræne russer, F3-mesteren Robert Shwartzman, som ødelagde sin frontvinge kort efter starten - tilsyneladende ved at snitte Lundgaard bagfra - så russeren måtte udgå.
Gadeløbet byder altid på dramatik, og selv om ingen crashede lige så hårdt som Sophia Flörsch i fjor, sendte det største en safetycar på banen.
Det blev skæbnesvangert for Lundgaards podiedrømme, da feltet blev samlet, og Logan Sargeant kunne slipstreame sig forbi med seks omgange igen.
Danskerens team ART Grand Prix har ikke konkurreret i Macao i over ti år, og lige som i årets F3-mesterskabet var de lidt på hælene. ART-raceren virkede i hvert fald til at mangle topfart. Lundgaards to andre teamkammerater henholdsvis udgik og blev 15’er i feltet på 30 racere.
Frederik Vesti kan man rette også ærgre sig på turen hjem til Filskov efter sit andet besøg til Macao. Hans weekend faldt fra hinanden allerede under lørdagens kvalifikationsløb, hvor både han og Prema-teamkammeraten Marcus Armstrong på bizar vis blev holdt tilbage af et crash foran dem, som betød, at halvdelen af feltet kørte forbi, mens de hjælpeløst så til.
Prema-raceren havde ellers speed til et stort resultat bevist af Robert Shwartzman og af hans danske og newzealandske kollegaer.
Søndag avancerede Vesti otter placeringer og sluttede tier, mens Armstrong vandt ni og slutter nummer otte.
Se også: Gylden chance til dansk F1-håb
Se også: Christian efter Formel 1-test: Kan godt blive forvirret
Hustruen svarer igen: - Det er Michaels ønske
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.