Præsenteres 23. januar: Han får F1's mest eftertragtede sæde

Alt peger på, at Valtteri Bottas bliver den nye Mercedes-kører, og han bliver snart præsenteret

Bottas skal snart skifte Williams-raceren ud med en Mercedes (Foto: Jan Sommer)
Bottas skal snart skifte Williams-raceren ud med en Mercedes (Foto: Jan Sommer)

Formel 1-verdenens mest eftertragtede sæde har snart en ejermand.

Det fortæller det spanske medie AS, som har fået at vide, at Mercedes præsenterer finnen Valtteri Bottas den 23. januar - altså præcis en måned før de præsenterer 2017-bilen.

Det ligger fint i tråd med de tidligere oplysninger, der har været fremme. Alle indikationer peger mod, at Williams-køreren skal afløse Nico Rosberg, der overraskende stoppede efter sin VM-triumf.

Lewis Hamilton flankeret af sin tidligere og nok kommende teamkammerat (Foto: AP)
Lewis Hamilton flankeret af sin tidligere og nok kommende teamkammerat (Foto: AP)
 

Mediet motorsport.com kunne for nylig afsløre, at Valtteri Bottas kort før jul var på et hemmeligt besøg i Mercedes' engelske hovedkvarter i Brackley.

Derudover repræsenteres finnen af et managementfirma, som Mercedes-teamchefen Toto Wolff er medejer af.

Prisen for at hive finnen til storholdet er til at tage at føle på. Den skulle ligge på cirka 125 millioner - eller stort set gratis motorer til hele sæsonen.

Bottas havde en halvtam 2016-sæson hos Williams, hvor det blot blev til en ottendeplads i den samlede stilling. Den stille finne nåede kun på podiet en enkelt gang i løbet af sæsonen, men han klarede sig dog bedre sin teamkammerat Felipe Massa. 

Massa og Bottas i Bahrain (Foto: Jan Sommer)
Massa og Bottas i Bahrain (Foto: Jan Sommer)
 

Mercedes har angiveligt haft lidt problemer med at få aftalen med Bottas helt på plads, men det er nok ganske naturligt, når der er tale om så stor en handel.

Verdensmesterholdet er lige nu også på udkig efter en ny teknisk chef, da Paddy Lowe netop har sagt farvel til teamet.

Se også: Formel 1-boss: Ferrari er skyld i stjernens nedtur

Se også: Kevin åbner op: Der var rod i ledelsen hos Renault

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere