Præsident på krigsstien: F1-stjerne kaldt til samtale med chefen

Ferrari-præsident Sergio Marchionne vil have team-chefen til at tage en alvorssnak med Kimi Raikkonen

Følg Formel 1

En skuffende fjerdeplads i Australien blev fulgt op med en endnu værre femteplads i Kina, hvor finske Kimi Raikkonen formentlig også kostede holdkammeratens muligheder for at jagte Lewis Hamilton og sejren.

For den finske ismand kunne i starten af løbet ikke klemme sin røde racer forbi Daniel Ricciardo i den langsommere Red Bull. Og bag Raikkonen lå holdkammeraten og sejrsherren fra Australien Sebastian Vettel og ventede på sin chance.

Og lige så snart Vettel fik muligheden, tog det ham ingen tid at suse forbi australske Ricciardo og optage jagten på Mercedes og Hamilton. Men der var løbet stort set allerede kørt for den tidligere verdensmester.

De finske problemer har nu skabt frustration og vrede hos Ferrari-præsidenten Sergio Marchionne, der direkte kræver, at team-chef Maurizio Arrivabene kalder finnen til samtale og får styr på problemerne. Det siger han til Autosport.com.

- I dag virkede det som om, han havde travlt med alt mulig andet. Vettel var meget mere aggressiv, siger Marchionne, der formentlig hentyder til, at Ferrari-finnen igen og igen brokkede sig højlydt over radioen. Se og hør ham rase i toppen af artiklen

Raikkonen, der er kendt for sit stålblik og iskolde tilgang til F1-tilværelsen, ved godt, at den er gal. Efter løbet i Kina lagde han sig fladt ned i helt uvant Kimi-stil.

- Selvfølgelig er det skidt ikke at komme forbi (Daniel Ricciardo), men vi kæmpede med virkelig at kunne gøre det. Det er mange små ting, der kunne være endt bedre, og selvfølgelig kunne resultatet også. Men det er sådan, det er, siger finnen.

61536910.jpg 

- Jeg har været i sporten i lang tid nok til at vide, at det ikke altid bare er smil og godt humør. Det er en del af jobbet. Det er frustrerende. Men jeg ved, hvad vi har brug for og har et meget tydeligt billede af, hvad skal vi gøre.

- Det er skuffende at slutte som femmer, men jeg tager de point og kommer forhåbentlig i en bedre position til næste løb, siger han til Autosport oven på løbet i Kina, hvor Lewis Hamilton vandt, og Kevin Magnussen sluttede som nummer otte, og dermed scorede de første point til Haas.

Heller ikke Ekstra Bladets F1-ekspert Jason Watt var imponeret over finnen, som han tildelte middelkarakteren 3 ovenpå løbet.

- Haltede en del efter Vettel i både kval og løb, og selv om Kimi lukrerede under pitstops, kunne det ikke blive til mere end en femteplads denne søndag, skriver han i sin gennemgang af alle kørere, som du kan få adgang til herunder.

Watt: Kevin på niveau med stjernerne efter point-løb

Watts syv krav til Kevin: Sådan får du succes hos Haas

I de internationale medier var der ros til danske Kevin Magnussen. Det kan du læse meget mere om her.

Intern sejr over 'Haas-høvdingen' giver Kevin ro

Fik mandekram og smil fra chefen: Men Kevin var ikke tilfreds

Her er de sjoveste radio-kommentarer fra F1-stjernerne

F1 Stilling 2017

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+