Prisen stiger for Schumachers kamp for livet

Fremtidsudsigten for Michael Schumachers helbred er stadig uvis, som omkostninger til hans behandling har rundet 100 millioner kroner

Michael Schumacher bliver passet i sit hjem 24/7 af sin hustru Corinna og et hold på 15 læger og sygeplejersker. (Foto: Allover)
Michael Schumacher bliver passet i sit hjem 24/7 af sin hustru Corinna og et hold på 15 læger og sygeplejersker. (Foto: Allover)

Intet nyt er godt nyt for de fleste, men næppe i tilfældet Michael Schumacher.

Formel 1-legenden blev lagt i kunstigt koma i et halvt år efter sin alvorlige skiulykke i december 2013 og plejes nu på ubestemt tid i sit eget hjem, hvor han er under konstant opsyn af læger og sygeplejersker.

Udgifterne til hans behandling er steget til samlet 100 millioner kroner, skriver britiske Mirror. Omkostningerne til hans specielt indrettede hospitalsstue i hans schweiziske palæ står i en million kroner om ugen.

Siden Michael Schumacher kom ud af sin koma, har det været småt med konkrete nyheder om hans tilstand. Tyskerens kamp for at vende tilbage til livet er mørkelagt af familien og manageren Sabine Kehm.

I foråret sagde hun til tyske Bild:

- Vi er glade for fortsat at kunne være i stand til at sige, at han gør fremskridt, og det siger jeg med hans alvorlige hovedskader taget i betragtning.

Se også: Manager afslører: Gode nyheder om Michael Schumacher

Men hvad der skal lægges i fremskridt er stadig uvist.

Michael Schumacher og nu afdøde Jules Bianchi fylder stadig meget i Formel 1-fans' bevidsthed. Dette billede er fra sommerens grandprix i Ungarn. (Foto: Allover)
Michael Schumacher og nu afdøde Jules Bianchi fylder stadig meget i Formel 1-fans' bevidsthed. Dette billede er fra sommerens grandprix i Ungarn. (Foto: Allover)
 

Ifølge Sabine Kehm er tidshorisonten for Michael Schumachers bedring meget lang, og hun er fortsat yderst sparsom med oplysningerne og giver ikke nogle konkrete eksempler på hans fremskridt.

Michael Schumachers hustru Corinna er ved hans side og formår at holde sig selv og parrets teenagebørn ude af medierne.

Også selv om 16-årige Mick Schumacher går i sin fars fodspor, og i denne sæson er rykket fra gokarts til Formel 4 i Tyskland.

Se også: Schumacher jr. på hospitalet efter crash

Corinna Schumacher stiller op til billeder med fans under et Formula 4-løb på Hockenheim i begyndelsen af oktober. (Foto: Allover)
Corinna Schumacher stiller op til billeder med fans under et Formula 4-løb på Hockenheim i begyndelsen af oktober. (Foto: Allover)
 

Med en personlig formue på anslået tre milliarder kroner er det imidlertid ikke noget problem for Schumachers familie at betale for den bedste behandling, penge kan købe.

Corinna Schumacher har dog valgt at sælge familiens privatfly og norske luksus-sommerhus.

Se også: Nu kan du købe Schumachers private jet

Mick Schumacher blev nummer tre i det seneste Formel 4-løb på Hockenheim. (Foto: Allover)
Mick Schumacher blev nummer tre i det seneste Formel 4-løb på Hockenheim. (Foto: Allover)
 

Ekstra Bladet besøgte Michael Schumachers hjemby Kerben et år efter ulykken. Se hvordan deres helts ulykke havde påvirket folk i indslaget herunder:

46 kommentarer
Vis kommentarer