Punkterer Kevins drømmeskifte: Det kommer ikke til at ske nu

Jason Watt tror ikke på, at Kevin Magnussens drømmeskifte til Ferrari kan finde sted nu, hvor den oplagte kandidat kører så godt

Foto: All Over
Foto: All Over

Ivrige danske motorsportsfans håber garanteret på at se Kevin Magnussen manøvrere en rød Ferrari rundt på alverdens Formel 1-baner.

Med Kimi Räikkönens fremskredne alder er det også et spørgsmål om tid, før det italienske hold skal skifte ud, og tidligere på sæsonen blev Kevin Magnussens navn da også nævnt, når talen faldt på dette emne.

Desværre må den snak forstumme nu, mener Ekstra Bladets Formel 1-ekspert.

- Det kommer ikke til at ske, når Leclerc præsterer, som han gør, mener Jason Watt.

Magnussen har haft en fantastisk sæson, mener Watt. Foto: All Over
Magnussen har haft en fantastisk sæson, mener Watt. Foto: All Over
 

Det er ikke ligefrem alle Ferrari-talenter, der har braget ind på scenen, men den unge monegasker er af en anden kaliber.

- Leclerc er i en helt anden liga, end hvad de ellers har haft på listen hos Ferrari, skriver han i sin chat med Ekstra Bladets læsere og uddyber på telefonen.

- Leclerc har et Verstappen-agtigt talent, men uden det er crazy. Uagtet at han kører mod Marcus Ericsson, så er han bare god. Det hører man også fra dem, der er tæt på og ser ham i simulatoren, siger Watt om det specielle talent.

Kevin må vente
Leclercs aktie stiger altså for tiden, og drømmen om et Magnussen-skifte til Ferrari i 2019 er urealistisk.

- Kevin har en fantastisk sæson. Han er bedre end Grosjean, når man taler om point og at få bilen hjem. Men i Østrig og på Hockenheim har Grosjean har været hurtigst.

- De to er godt matchet, men hvis man skal til Ferrari, skal man være outstanding.

- Der er ikke nok at køre lige op med Grosjean. Så er han bedre, da han har erfaringen, men hvis du slagter din teamkammerat, så er man i høj kurs.

Intet stop hos Haas
Watt kan sagtens se Sauber-køreren skifte hold, og så er destinationen klar. Og det bliver ikke til et 'mellem-år' hos Haas.

- Han kommer til Ferrari, hvis han skifter. Haas vil nok ikke have en kører, de ved kun er for et år. Hvad gør man så herefter? Sauber er nærmest et Ferrari junior team, og de kan med endnu mere hjælp næste år faktisk godt komme med en bedre bil end Haas, skriver Watt i chatten.

Der sker som regel en pæn udskiftning i feltet. Foto: Imago/DeFodi/ All Over Press
Der sker som regel en pæn udskiftning i feltet. Foto: Imago/DeFodi/ All Over Press

Udskiftningen hos det traditionsrige team kan dog gå i vasken. Den netop afskedigede topchef Sergio Marchionne var stor Leclerc-tilhænger og håbede på at få ham forfremmet, men det er ikke sikkert, afløseren er af samme opfattelse.

- Jeg kan også frygte, at Marchionnes afløser ikke tør satse på Leclerc, men hellere vil fortsætte uden at lave noget om. Ergo kan Räikkönens sæde være sikret på denne måde, skriver Watt.

Hamilton var en glad man efter dagens Grand Prix. Foto: Manuel Goria/Sutton Images/REX/All over press Sport og Spil Store ord fra Watt: 'Konge-godt kørt!'

Se også: Stjernen undslap hård straf: - Kevin havde ikke fået samme snor

Se også: Haas-boss står fast: Vrøvl, Kevin!

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere