Radiosviner koster dyrt: Haas-boss straffet

Günther Steiner må af med en bøde på 56.000 kroner for sit udfald mod en steward efter Ruslands Grand Prix

Günther Steiners radiobeskeder til Kevin Magnussen efter Ruslands Grand Prix ender med at koste ham en bøde. Foto: Jan Sommer
Günther Steiners radiobeskeder til Kevin Magnussen efter Ruslands Grand Prix ender med at koste ham en bøde. Foto: Jan Sommer

Teamchef Günther Steiner har sine meningers mod, men er også i besiddelse af temperament. Det løb af med ham efter Ruslands Grand Prix, hvor en fem sekunders tidsstraf til Kevin Magnussen degraderede Haas' dansker til niendepladsen.

Hans vredesudbrud ender med at koste ham og teamet en bøde på ca. 56.000 kroner (7500 euro) for usportslig optræden. Det besluttede stewards til Japans Grand Prix - heriblandt Tom Kristensen - fredag på Suzuka.

Efter det ternede flag i Sochi gik teambossen på radioen til Kevin Magnussen. Svadaen blev afbrudt under den direkte transmission, men står i sin fulde længde i kendelsen:

' ... hvis vi ikke havde haft den stupide idiotiske steward, ville vi have været ottere. Du ved, hvem der er steward? Du kender ham. Det er altid det samme. Han bliver bare ikke mere intelligent.'

Navnet står ikke i kendelsen, men det kan kun være weekendens racing steward; den tidligere F1-kører og femdobbelte Le Mans-vinder Emanuele Pirro.

Under fredagens høring bekræftede Steiner, at tiraden var rettet mod en person og ikke stewards som sådan. I bagklogskabens klare lys undskyldte han svineren, som blev leveret, mens kroppen stadig var pumpet op af adrenalin.

Men stewards fandt fornærmelser som disse mod det internationale motorsportsforbunds, FIA's, officials totalt upassende og uacceptable.

De pointerer, at Günther Steiner slipper med en bøde, fordi det er første tilfælde. Sker det igen, truer de med strengere sanktioner mod teamet og involverede kørere.

Torsdag på sit pressemøde fastholdt Kevin Magnussen, at straffen til ham, som Günther Steiner brokkede sig over, var uforståelig.

Kørerne havde på forhånd fået at vide, at hvis de missede svinget helt, skulle de nå omkring begge kegler. 

- Jeg er videre, mit liv er ikke færdigt. Men vi blev fortalt en ting, og jeg gjorde ikke, hvad der blev klassificeret til at udløse en straf. De sagde, at hvis man kørte helt til venstre for den første kerb og ikke kørte omkring begge kegler, ville man få en straf. Jeg kørte henover dem. Hvad gør man så? Det står ikke skrevet nogen steder, siger danskeren.

Træningerne fredag kan ende med at afgøre startgridden, hvis kvalifikationen ikke kan afvikles søndag formiddag. Foto: BEHROUZ MEHRI/AFP Formel 1 - 11. okt. 2019 - kl. 06:29 Tyfon afblæser F1-kval i Japan

- Jeg prøvede at køre til venstre, nåede en kegle, mistede en masse tid og bla, bla, bla. Jeg synes, det var forkert, og jeg tror, at de ved, at det var forkert, fortsætter han.

Det spøjse i situationen var, at han ikke fik en videre fordel ud af det. Ligesom man tidligere i løbet så en Toro Rosso tage turen henover over disse kerbs og fortsætte, som om intet var hændt, uden at dommerne så nærmere på det.  

- Jeg prøvede at gøre mit bedste. Det var ikke sådan, at jeg kørte af og bare gav den gas. Jeg mistede en masse tid. Det føles, som om fingeren sidder lidt for løst på aftrækkeren, siger han.

Magnussen glæder sig over, at den slags ikke kan ske i Japan denne weekend. Suzuka er en rigtig racerbane, hvor banen er afgrænset med grus, græs og barrierer. 

Kevin Magnusse nåede i pointene for første gang siden Tysklands Grand Prix i juli. Foto: ANTON VAGANOV/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. sep. 2019 - kl. 23:26 Stiktosset Kevin efter triumf: - Jeg blev svigtet

Internt hos Haas fortsætter Kevin Magnussen med at have overtaget. Også efter sommerferien, hvor det tidligere har knebet. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Sochi: Kevin er som forvandlet

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere