Raser mod forbud: - De er jo ikke nøgne

Den tidligere Formel 1-verdensmester Niki Lauda kritiserer nu også forbuddet mod grid girls

Grid girls i Monaco i 2017. Foto: All Over
Grid girls i Monaco i 2017. Foto: All Over

Før denne sæson blev de såkaldte grid girls forbudt i forbindelse med Formel 1-løb. Og det er ikke kun den gennemsnitlige Formel 1-fan, der undrer sig.

Også den tidligere verdensmester Niki Lauda, der i dag er chef hos Mercedes, stiller spørgsmål ved beslutningen om at fjerne de letpåklædte kvinder.

- Jeg forstår ikke, hvorfor grid girls blev afskaffet. Amerikanerne mente åbenbart, at de måtte ryge på grund af metoo-bevægelsen, siger Lauda til Wirtschaftswoche.

- Men de grid girls var jo for Guds skyld ikke nøgne. I Østrig havde de jo alle en særlig kjole på, siger Lauda og henviser til en såkaldt Dirndl, der er en traditionel sydtysk og østrigsk folkedragt.

Speedway - 26. mar. 2018 - kl. 22:47 Først røg de i Formel 1 - nu vil Sverige forbyde disse piger

I den kommende weekend køres i Monaco årets sjette grandprix, men her har man ikke tænkt sig at fjerne alle former for kvinder.

- Vores amerikanske venner antager, at det er et problem, når vi anvender unge kvinder til at reklamere for produkter. Vores værtinder er uddannede på model- og PR-skoler, og de får løn for at være her. De ser smukke ud og er en del af Formel 1-landskabet. Hvorfor i alverden skal jeg fratage 30 piger muligheden for at tjene penge?, lød det i sidste måned i Auto Motor und Sport fra Michel Boeri, der er ansvarlig for Monacos Grand Prix.

Der er dog ikke tale om, at Monaco bryder direkte med de nye regler.

- Der kommer til at være piger, men ikke som der plejer. De bliver en form for kommunikations-værtinder, har Boeri forklaret.

Artiklen fortsætter under billederne

Grid girls fra Ungarn. Foto: Jan Sommer
Grid girls fra Ungarn. Foto: Jan Sommer

Grid girls i Italien. Foto: pixathlon/REX
Grid girls i Italien. Foto: pixathlon/REX
 

Grid Girls fra Singapore. Foto: All Over
Grid Girls fra Singapore. Foto: All Over

Grid girl i Barcelona. Foto: Jan Sommer
Grid girl i Barcelona. Foto: Jan Sommer
 

Grid Girls i Østrig. Foto: Jan Sommer
Grid Girls i Østrig. Foto: Jan Sommer

Grid girls i Australien. Foto: AP
Grid girls i Australien. Foto: AP

Se også: Udstiller dem som duller: Nu skal det være slut

Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil De festligste løb i F1-kalenderen

Se også: Trodser forbud: Legendarisk løb vil benytte letpåklædte piger

De nye amerikanske ejere fra Liberty Media har lavet flere ændringer, som Lauda ikke bryder sig om. Fra 2021 vil der blive introduceret en omkostningsgrænse, præmiepengene bliver fordelt mere ligeligt, og motorerne forenkles. Lauda er ikke begejstret og peger på, at Mercedes, ligesom Ferrari har truet med, muligvis også kan komme til et punkt, hvor de vil forlade Formel 1.

- For de store teams er der helt sikkert en grænse, og så kan det ske, at det ene eller andet team dropper ud, hvis det hele går i en forkert retning, siger Lauda og raser videre mod ændringerne.

- Halo-systemet er det værste, Formel 1 kunne gøre, lyder det fra Lauda om systemet, hvor kørerne beskytter deres hoveder under en særlig sikkerhedsbøjle.

Østrigske Niki Lauda blev verdensmester i 1975, 1977 og 1984, siden 2012 har han været en slags formand i Mercedes-teamet, hvor han var med til at sikre, at Lewis Hamilton kom til.

Sport og Spil Helt tæt på F1-korrespondentens favoritter: Derfor bliver grid girls savnet

117 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere