Red Bull-boss: Haas underpræsterer

Problemer med kølingen betyder, at både Ferrari og Haas var langsommere end forventet i Australien, mener Red Bulls Helmut Marko

Hvad kan vi vente os af de kommende dage i Bahrain. Ekstra Bladets udsendte giver deres bud.

SAKHIR (Ekstra Bladet): Red Bulls særlige rådgiver Helmuth Marko er aldrig bleg for at bringe sine holdninger til torvs. Oven på Ferraris skuffende sæsonpremiere i Australien giver han til Autosport sit bud på, hvorfor italienerne var så meget langsommere, end alle forventede efter vintertesten i Barcelona.

- Det er ret tydeligt, at Ferrari underpræsterede. Også Haas. Vi ved det ikke præcist, men jeg tror, at de holdt igen med ydelsen, fordi de havde problemer med kølingen, siger han.

Kevin Magnussen toppede ganske vist midterfeltet, men Red Bull forventede ovenpå vintertesten, at Haas i løbstrim ville være endnu hurtigere.

- Haas var pludselig langsommere, konstaterer Marko.

Chefingeniør Ayao Komatsu trækker på smilebåndet, da Ekstra Bladet forelægger ham Red Bull-bossens teori. Internt på Haas-teamet indledte man sæsonen nogenlunde som forventet; hverken markant hurtigere eller langsommere, forklarer han.

Ingen af kørerne satte den optimale omgang under tidtagning, men hos Haas gør man sig ikke forhåbninger om at kunne følge Red Bull eller de øvrige topteam over en løbsdistance.

Ayao Komatsu og Kevin Magnussen i gang med forberedelser til weekendens grandprix. Foto: Jan Sommer
Ayao Komatsu og Kevin Magnussen i gang med forberedelser til weekendens grandprix. Foto: Jan Sommer
 

Kevin Magnussen giver heller ikke meget for teorien. For selv om motoren er den samme, er kølingen en del af aerodynamikken, som teamet selv udvikler.

- Vores sidekasser er designet anderledes, vores øverste luftindtag er anderledes. Man kan ikke sige, at hvis Ferrari er dårlige, så er vi dårlige eller omvendt. Det er individuelt, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Dermed ikke sagt, at Helmuth Marko er galt på den, hvad angår italienernes problemer i Australien, hvor de var tættere på Haas end Valtteri Bottas’ vindende Mercedes.  

- Han kan godt have ret i det med Ferrari, for vi havde dem også som klart hurtigst efter test, hvilket de ikke var i Melbourne, siger danskeren.

Kevin Magnussen toppede midterfeltet i Australien og håber at gentage kunststykket i Bahrain. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen toppede midterfeltet i Australien og håber at gentage kunststykket i Bahrain. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Haas reagerer tidligere: Ny plan i våbenkapløb

Se også: Ferrari forsvarer kontroversiel beslutning

Hvis deres køling ikke fungerede, ville det få konsekvenser, og sensommer i Australien er noget varmere end vinter i Barcelona, hvor Ferrari var rigtig hurtige.

- Det er altid sådan, at når det bliver varmt, bliver bilen mindre effektiv. Jo mere du skal køle, jo mere luft kommer der ind i motoren og bilen i stedet for henover den. Det kan gøres mere eller mindre effektivt afhængigt af, hvor godt bilen er designet, forklarer danskeren.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevin: 'Jeg er ikke voksen nok til at være alene'

Jakob Hovgaard (t.h) havde sit hyr med at få slået den helt nye paraply op for at skygge for Australiens ubarmhjertige sol. Problemet var dog løst, da hans kører nåede frem til gridden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: Ufattelig præstation bag Haas' succes

Sport og Spil Var millimeter fra F1-debut: 43 år efter skriver han fortsat autografer

17 kommentarer
Vis kommentarer