Red Bull camoufleret til Formel 1-test

Få de første glimt af 2015's Formel 1-racere

Daniel Riccardo på vej rundt i en funky Red Bull-racer på Jerez-testens førstedag. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
Daniel Riccardo på vej rundt i en funky Red Bull-racer på Jerez-testens førstedag. (Foto: Miguel Morenatti/AP)

Er det zebra-striber? Tribal-tatovering? En Formel 1-racer klædt ud som soduko?

Nej, det er skam Red Bulls 2015-racer, som den tager sig ud i spanske Jerez til Formel 1-sæsonens første test.

Det sort-hvide mønster er mest for sjov, og Red Bull kommer ikke til at stille op i Melbourne med de farver.

Alligevel er der mening med galskaben.

- Mønsteret gør det ret svært at få detaljerede billeder af bilen på et tidspunkt af året, hvor vi forsøger at være så hemmelighedsfulde som muligt, fortæller teamchef Christian Horner til Autosport.

Den nu tidligere Red Bull-kører Sebastian Vettel kørte sidste år med denne hjelm på Monza. (Foto: Luca Bruno/AP)
Den nu tidligere Red Bull-kører Sebastian Vettel kørte sidste år med denne hjelm på Monza. (Foto: Luca Bruno/AP)

Inspirationen kom fra Sebastian Vettels hjelm til Italiens Grand Prix i fjor.

- Det var ret sjovt, og vi synes, det ville være interessant at udvide konceptet til hele bilen. Dietrich (Mateschitz, Red Bulls medejer) kunne lide det, da han så det.

- Jeg synes, det er sammenfatter Red Bull: Vi er ikke bange for at gøre tingene lidt anderledes, siger Horner.

Daniil Kvyat ødelagde sin frontvinge på en installationsomgang. Red Bull havde på dette tidlige tidspunkt i sæsonen kun en til rådighed i Jerez, så russeren måtte undvære den hele mandagen, mens der blev fløjet en ny til Spanien. (Foto: Miguel Morenatti/AP)

Sebastian Vettel var heller ikke til at kende på Jerez-testens første dage - nu siddende i en Ferrari.

Se også: Tæppet løftet: Her er den nye McLaren-racer

Sebastian Vettel var hurtigst på testens to første dage. Tirsdag overlod han sædet til Kimi Räikkönen. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
Sebastian Vettel var hurtigst på testens to første dage. Tirsdag overlod han sædet til Kimi Räikkönen. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
 
Ikke alle team er mødt op til sæsonens første test. En af sidste års positive overraskelser - Force India - har ikke sin nye racer klar og er desuden særlig begejstret for banens beskaffenhed i Jerez.

Inderne begynder derfor først at teste senere på måneden i Barcelona.

Lotus - hvor danske Marco Sørensen er tilknyttet - kørte heller ikke på førstedagen. E23-raceren ankom først med fly, da første test var gået i gang.

Se også: McLaren-kvaler: Vi aner ikke, hvor vi er

Pastor Maldonado og Lotus havde en svær 2013-sæson. Venezuelaneren sagde, at den nye bil føltes markant anderledes - han præsterede dog stadig anden testdags eneste røde flag. (Foto: Miguel Morenatti/AP)

2015-sæsonen byder på tre rookier: Torro Rossos Max Verstappen og Carlos Sainz Jr. samt Saubers Felipe Nasr.

Økonomisk trængte Sauber solgte sine sæder til højstbydende. Som det ses på Sauber-racerens nye farver har Felipe Nasr Banco de Brazil i ryggen.

Se også: Skrækkelig start for McLarens nye Honda-motor

Felipe Nasr lufter den nu blå Sauber-racer. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
Felipe Nasr lufter den nu blå Sauber-racer. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
 
Sidste sæsons suveræne Mercedes-kørere og verdensmestre præsenterede deres F1 W06 til 2015-sæsonen. Efter intern rivalisering mellem VM-kombattanterne Nico Rosberg og Lewis Hamilton virkede stemning afslappet.

Se også: McLaren-boss: Alonso låst til teamet

Smil og god stemning hos de forsvarende verdensmestre! (Foto: Miguel Morenatti/AP)
Smil og god stemning hos de forsvarende verdensmestre! (Foto: Miguel Morenatti/AP)

Mercedes-raceren virker driftsikker fra start. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
Mercedes-raceren virker driftsikker fra start. (Foto: Miguel Morenatti/AP)
 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere