Red Bull flirter med Ferrari

Østrigerne vil afbryde samarbejdet med Renault et år før tid - har fået nej fra førsteprioriteten Mercedes

I 2016 kan både Red Bull og Ferrari meget vel køre med samme motorenhed. (Foto: Jan Sommer)
I 2016 kan både Red Bull og Ferrari meget vel køre med samme motorenhed. (Foto: Jan Sommer)

Red Bulls sejrvante Formel 1-team er blevet så trætte af deres leverandør Renaults ukonkurrencedygtige motorer, at de tidligere firedobbelte verdensmestre ønsker at bryde deres kontrakt med franskmændene et år før tid.

Først gik Red Bull efter at blive kundeteam hos Mercedes, som har produceret den bedste motorenhed i V6-hybrid-æraen. Men Mercedes ønsker ikke at levere motorer til det østrigske team, som dermed kunne gå hen og blive en alvorlig VM-konkurrent.

Det fortæller Red Bull motorsportschef Helmut Marko til Bild.

I stedet fokuserer teamet nu ifølge flere førende motorsports-medier på en aftale med Ferrari, som p.t. også leverer motorer til Sauber, Manor og har kontrakt med amerikanske Haas F1.

Hondas motorenhed er endnu ringere end Renaults og har derfor aldrig været på tale.

Se også: Oprøret ulmer: McLaren og Honda tæt på krig

Ferraris teamchef Maurizio Arrivabene har ingen problemer med at leverer motorer til Red Bull. Også selv om selve raceren er bygget efter det aerodynamiske geni Adrian Neweys design.

Arrivabene byder konkurrencen velkommen og føler sig overbevist om, at hans eget hold ingeniører ved, hvad de laver.

- Det betyder ikke, at vi i morgen vil give vores motorer til Red Bull eller Toro Rosso. Men jeg ser ikke noget problem med at give vores motor til et andet team eller være bange for konkurrencen, før de overhovedet er gået gået i gang.

- Det er ikke konkurrencens rette ånd, eller hvad Ferrari repræsenterer. Vi kæmper med alle, sagde Ferrari-teamchefen på Monza.

Maurizio Arrivabane har ingen problemer med at levere motorer til Red Bull - eller Toro Rosso. (Foto: Jan Sommer)
Maurizio Arrivabane har ingen problemer med at levere motorer til Red Bull - eller Toro Rosso. (Foto: Jan Sommer)
 

Hvis Red Bull bryder med Renualt mister teamet ifølge flere tyske medier et sted mellem 400 og 600 millioner kroner i sponsorindtægter fra det franske olieselskab Total og bilmærket Infinity.

Red Bulls motorproblemer kan tilmed gå hen og få indflydelse på Kevin Magnussens Formel 1-karriere. Mister Renault sin største kunde før tid, er franskmændene tvunget til at købe Lotus-teamet eller helt trække sig fra sporten.

Overtager Renault det økonomisk trængte Lotus-hold, så bliver franske Romain Grosjean. Franskmanden står øverst på Haas F1's kørerliste og dermed bliver Kevin Magnussens chancer for en kontrakt betydeligt bedre.

Det lille Manor-team forhandler til gengæld med Mercedes om at skifte til tyske hestekræfter i stedet for italienske. (Foto: Jan Sommer)
Det lille Manor-team forhandler til gengæld med Mercedes om at skifte til tyske hestekræfter i stedet for italienske. (Foto: Jan Sommer)
 

Også det lille Manor-team forsøger at sikre sig en ny motorleverandør. Teamet har i sit første år brugt Ferrari-motorer fra 2014-sæsonen, men forhandler nu med Mercedes. Tyskerne må maksimalt leverer til tre andre teams, før der kræves dispensation, og er dermed på fuld kapacitet (Willilams, Force India, Lotus).

Manor kan imidlertid komme til, hvis Lotus går til Renault efter en overtagelse.

Se også: Ferrari-hjemmebane i tynd tråd: 'Vil rive vores hjerter ud'

Det er situationer som denne, der gør, at Red Bull vil ud af sin kontrakt med Renault:
 

Kevin Magnussen og hans Formel 1-drømme går ind til noget meget spændende uger. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Skæbnemåned: Sådan er Kevins tilspidsede situation

12 kommentarer
Vis kommentarer