Red Bull-komet imponerer før svær kvalifikation

Max Verstappen sætter sin mere erfarne holdkammerat under pres i sidste træning i Barcelona

Max Verstappen vænner sig hurtigt til sin nye racer. (Foto: Jan Sommer)
Max Verstappen vænner sig hurtigt til sin nye racer. (Foto: Jan Sommer)

BARCELONA (Ekstra Bladet): Red Bull hentede før Spaniens Grand Prix Max Verstappen for blandt andet at sætte Daniel Ricciardo under mere pres, end han var blevet udsat for af Daniil Kvyat.

Efter en fredag, hvor den 18-årige hollænder lige skulle vænne sig til både ny kørerposition og et helt anderledes rat end fra Toro Rosso-tiden, imponerede han i den sidste træning.

En tiendedel hurtigere end Daniel Ricciardo på bedste omgang lover for en interessant kvalifikation allerede i den unge Red Bull-komets første optræden for førsteholdet.

Samtidig var Verstappen fjerdehurtigst i alt - dog med over 0,6 sekunder op til Mercedes’ Nico Rosberg.

For Renault venter en svær kvalifikation lige på grænsen af Q2 - det vil sige top-16.

Renault-kørerne tilbragte halvdelen af tiden i garagen. Dækproblemerne fra fredag er der stadig ikke kommet en officiel forklaring på. (Foto: Jan Sommer)
Renault-kørerne tilbragte halvdelen af tiden i garagen. Dækproblemerne fra fredag er der stadig ikke kommet en officiel forklaring på. (Foto: Jan Sommer)
 

Kevin Magnussen kørte 16. hurtigste tid knap tre tiendeledele hurtigere end sin teamkammerat Jolyon Palmer, og der er ingen forventninger om, at den placering kan forbedres ret meget.

- De fleste teams skruer op for farten til kvalifikationen, og det kan vi ikke lige nu. På den her bane betyder motorkraften lidt mindre, så er forskellen halveret, men de vil stadig tage et skridt frem, som vi ikke kan, siger danskeren.

Se også: Renault-talent satser på sædet: Allerede næste år

Romain Grosjean blev knotten på Kevin Magnussen under træningen, da danskeren kom i vejen:

Se også: Når Formel 1 er bedst: Fyret under Game of Thrones

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere