Red Bull-offensiv i Formel 1's kolde motorkrig

- Alle producenterne frygter, at vi ville være hurtigere end deres fabrikshold, siger Red Bulls ejer Dietrich Mateschitz

Red Bulls ejer Dietrich Mateschitz forlænger sin deadline med et par uger, men før sæsonens sidste Formel 1-løb skal han have fundet en motoraftale til sit A-hold. (Foto: Allover)
Red Bulls ejer Dietrich Mateschitz forlænger sin deadline med et par uger, men før sæsonens sidste Formel 1-løb skal han have fundet en motoraftale til sit A-hold. (Foto: Allover)

Beslutningen om Red Bulls fremtid i Formel 1 skulle egentlig have været truffet ved udgangen af oktober, men den er nu forlænget 'to-tre uger' til lige før sæsonafslutningen i Abu Dhabi.

Her skal både Red Bull og udviklingsteamet Toro Rosso have en motoraftale på plads for 2016, ellers truer Red Bulls stenrige ejer Dietrich Mateschitz med at trække sine to teams ud af sporten, når sæsonfinalen er kørt.

Tonen fra fra Dietrich Mateschitz er temmelig uforsonlig, når man tænker på, at Red Bull lige nu ingen aftale har med en motorleverandør om næste sæson.

På den Red Bull-finansierede motorsports-nyhedsside Speedweek går teamet til angreb på flere fronter.

Teamchefen Christian Horner advarer imod, at det snart bliver en udfordring at blive klar til test i februar. Mens Dietrich Mateschitz langer ud efter konkurrenterne.

- Situationen er klar. Vi får ikke nogen af de eksisterende motorenheder, for alle producenterne frygter, at vi ville være hurtigere end deres fabrikshold. Som vi ved, kan man ikke købe mod eller sportsånd, siger Red Bull-ejeren.

Både Mercedes og Ferrari har sagt nej til at levere sine motorer til Red Bull. Honda forhandler stadig med østrigerne, men i sidste ende har japanernes partner McLaren vetoret.

Briternes løbschef Eric Boullier gjorde det klart i weekenden, at McLaren ikke er en velgørende virksomhed. Og da slet ikke for at løse problemer skabt af Red Bull selv.

F1-fan fik fængselsstraf for dette farlige stunt

Hvilket efterlader Red Bull med muligheden for at klinke skårerne med sin nuværende partner Renault.

Franskmændene vil dog næppe synes om Speedweeks' seneste angreb, hvor Red Bull-publikationen understreger motorens mangler og Renault dem for at sakke længere og længere bagud i forhold til Mercedes.

- Uanset hvad får vi ikke adgang til en konkurrencedygtig motor. Men det ville ikke være første gang, vi måtte finde alternative løsninger, siger Red Bull-ejeren.

På sin side har han både Formel 1-bossen Bernie Ecclestone og præsidenten for det internationale motorsportsforbund FIA - ingen af dem ønsker at miste to teams til næste års grid.

Dietrich Mateschitz afviser pure, at Renault kunne finde på at købe Red Bull i stedet for Lotus.

Førstekører Daniel Ricciardo følte sig før Mexicos Grand Prix overbevist om, at der bliver fundet en løsning.

- Helt ærligt, når det gælder, hvilken motor vi skal køre med, ved vi det stadig ikke, men stemningen er, at vi ønsker at blive her, siger australieren.

VW-skandale bremsede Red Bull-forhandlinger