En ellers kometagtig karriere har i 2018 for første gang for alvor mødt modvind. Max Verstappen har i denne sæson været ved siden af sig selv med en række dumme fejl og unødvendige ulykker.
Allerværst var Monacos Grand Prix, hvor minimum en andenplads blev tabt med et crash under sidste træning.
I Formel 1-paddocken har der længe været spekuleret i, hvorvidt faderen, Jos Verstappen, var en dårlig indflydelse. Den tidligere Formel 1-kører er kendt for sit iltre temperament og har flere gange været i karambolage med retssystemet på grund af voldelig adfærd.
Man skal ikke have været særlig tæt på Europas gokartbaner for år tilbage for at have hørt rygter om, at ‘Jos the Boss’ benyttede sig af opdragelsesmetoder ud af Lektor Blommes skole for korporlig afstraffelse.
Red Bull må have tænkt samme tanke, for hverken Max Verstappens far eller manager var til stede i Montréal. Hvorefter den 20-årige hollænder sikrede sig en tredjeplads i sit bedste løb i år …
- Det er det første løb, han nogensinde har kørt på egen hånd. Det er bare lidt anderledes. Hvorvidt det på nogen måde har hjulpet ham, er umuligt at sige, sagde Red Bulls teamchef, Christian Horner, efter løbet i Canada.
- Det var en beslutning, som blev diskuteret med ham, og som blev truffet sammen med ham.
Formentlig vender Jos Verstappen snart tilbage i garagen, men det var noget, teamet ‘ville prøve af’.
Hård dom over Kevin: Grosjean sejrer stort i Haas-duel
Stakkels Ole: Fejrer unik dansk F1-milepæl med overarbejde
Hvis (eller når) ordningen bliver permanent på et tidspunkt, vil det langt fra være første gang, at en Formel 1-kørers far bliver bedt om at holde sig væk.
Lewis Hamilton brød eksempel de professionelle bånd med sin far, Anthony, i 2010, så han ikke længere skulle være en del af karrieren.
Debriefing fra Montréal: Haas fanget i Ferrari-rygtestrøm
Watt vurderer: To rammer toppen - her ligger Kevin
Pigen med flagets dystre historie: De kaldte mig ko og zebra
Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu
Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1