Regn spolerer Formel 1-styrkeprøve

For meget nedbør gjorde det umuligt at gennemføre en fuld træning for Kevin Magnussen og de øvrige F1-kørere

Hør om Kevin Magnussens forventninger op til sæsonstart (Video: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Hvis du valgte søvn frem for at følge Kevin Magnussens første træning som Renault-kører, kan ingen fortænke dig i det.

For du gik ikke glip af det store.

Efter et par varme sommerdage i Melbourne slog vejret om henover natten med både blæst og kraftig regn. Da første træning gik i gang klokken 12.30 lokal tid, var det stadig så vådt, at kun intermediate- og regnvejrsdæk var i brug.

Med spredte dryp henover den halvanden time var det kun muligt at gennemføre forsigtige omgange på bløde dæk i 20 minutter.

Ingen af kørerne kom for alvor i gang med deres programmet, så årets første reelle styrkeprøve udeblev. Når det var for vådt til slicks, blev stort set alle kørere holdene i garagen.

Lewis Hamilton fra Mercedes satte ganske vist hurtigste tid, men det siger ikke så forfærdeligt meget i en session som denne.

Kevin Magnussen blev noteret for 10. bedste omgang – over fire sekunder langsommere end verdensmesteren, men knap halvandet hurtigere end holdkammeraten Jolyon Palmer.

Men igen – denne træning tæller ikke rigtig.

Ingen af holdene tør risikere noget under sådanne forhold. Bilerne er helt nye, og teams har hverken produceret eller til løbet på den anden side af kloden medbragt særlig mange reservedele.

Da Albert Park er delvis offentlig vej, skal banen først køres ren, ligesom kørerne under våde forhold også skal passe på glatte vejstriber.

Kimi Räikkönnen kørte således af banen, Max Verstappen tog sig en snurretur, og den lokale helt Daniel Ricciardo sluttede sin træning med et mindre uheld.

Hverken lørdag eller søndag forventes der regn i Melbourne.

Fredagens anden træning livedækkes på ekstrabladet.dk fra klokken 06.30.

Hør nærmere til Kevin Magnussens målsætninger for denne sæson:

Hør om Magnussens nye racer her.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere