Rejste sig efter rædsels-optakt: Kevin håbede på uheld

- Det var et godt løb set i lyset af hvad, vi fik ud af det, siger Kevin Magnussen, der på vej mod sin 14. plads i Baku håbede på, at uheld kunne bane vejen for point

Kevin Magnussen kunne dufte point undervejs i Baku, men trods en opløftende indsats måtte han tage til takke med 14. pladsen. (Foto: AP)
Kevin Magnussen kunne dufte point undervejs i Baku, men trods en opløftende indsats måtte han tage til takke med 14. pladsen. (Foto: AP)

Der er langt fra 14. pladser til VM-titler i Formel 1. Ja, sågar langt til pointene i det hele taget.

Alligevel var Kevin Magnussens udbytte for søndagens grandprix i Baku et udtryk for oprejsning for danskeren, der i weekenden igen havde lidt under sin Renault-racers manglende konkurrence-evne i kvalifikationen – og sluttet næstsidst i tidstagningen.

Men da de røde lamper slukkede på banen i Aserbajdsjans hovedstad, og Kevin Magnussen rullede ud fra pitten, hvor han startede, blev det startskuddet til et – om end lille af slagsen – positivt punktum for en ellers svær weekend.

Det er i hvert fald holdningen hos hovedpersonen selv, der i kølvandet på det europæiske grandprix gjorde status over sin egen og holdets præstation i en pressemeddelelse fra Renault.

- Jeg synes, det var et godt løb set i lyset af hvad, vi fik ud af det. Jeg kvalificerede mig som nummer næstsidst, startede fra pitten og endte med at slutte som nummer 14. Det er ikke så skidt, siger Magnussen.

- Det vigtigste at tage med fra denne weekend er, hvordan holdet evnede at bevare roen og være positive. De er vindere. De har været verdensmestre mange gange, så det at starte fra sidste startrække er meget hårdt. Og alligevel kan vi se, at deres reaktion har været stærk, fortæller danskeren.

Undervejs i løbet duftede det endda en smule af point, da Magnussen var helt oppe og jagte 10. pladsen, om end pit-strategier på daværende tidspunkt gjorde det svært at udregne danskerens reelle placering i feltet.

Men selv havde han et håb om, at uventede begivenheder blandt de forreste kunne bane vejen for egen succes.

- Der var et tidspunkt, hvor jeg håbede, der ville komme crash foran mig, for jeg vidste, jeg ikke kunne køre op og hente dem foran, Magnussen til TV3 Sport.

- Jeg lå nummer 11, så selvfølgelig håbede jeg på, at det ville ske et eller andet foran. Men det gjorde der ikke. Hvis vi er rigtigt heldige, kan vi score point, men hvis vi ikke er, har vi det rigtig svært, lød det.

Selvom der ikke kom point på kontoen, kan Magnussen trods alt glæde sig over, at han trak sig sejrrigt ud af den interne duel med holdkammeraten Jolyon Palmer, der sluttede som nummer 15 i Baku. 

Kevin Magnussen fik oprejsning efter en skuffende kvalifikation, men danskerens materiel gjorde ham aldrig i stand til at kæmpe med om point i Baku. (Foto: AP) Formel 1 - 19. jun. 2016 - kl. 17:10 Rosberg suveræn i Baku: Magnussen rejste sig efter skuffelse

Toyotas nummer 5 med Nakajima bag rettet mistede al effekt i bilen på sidste omgang og måtte derfor se sig overhalet af Porsche. Foto: Jan Sommer Motorsport - 19. jun. 2016 - kl. 15:38 Kæmpe Le Mans-drama: Smed sejren på sidste omgang

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere