Rekordregnskab: Lønforhøjelse til Magnussen

Kevin Magnussens selskab tjente små 25 millioner kroner i seneste regnskabsår med en lønudbetaling på 7,5 millioner kroner

Hør mere om Yas Marina Circuit, hvor sæsonfinalen i Formel 1 køres, lige her.

ABU DHABI (Ekstra Bladet): På racerbanen har 2019-sæsonen langt fra forløbet, som Kevin Magnussen ønskede det, men uden for ser det mere lovende ud.

I hvert fald økonomisk.

Mens den 27-årige racerkører forberedte sig til sæsonafslutningen i Abu Dhabi offentliggjorde hans fælles selskab med forretningspartneren Anders Holch Povlsen årsregnskab for 2018/2019.

Her slår bonusbetalingerne for den historisk gode 2018-sæson for Haas for alvor igennem, hvor Magnussen tog godt for sig af ekstrabetalingerne fra Gene Haas for de 56 VM-point, som grundlagde teamets femteplads i konstruktørmesterskabet.

Resultatet, som dækker perioden 1. august 2018 til 31. juli 2019 er rekordstort.

Indtægten i selskabet er 24,5 millioner kroner mod 17 millioner året før, mens resultatet før skat er det største siden dets stiftelse i 2010.

Små 17 millioner kroner - efter lønudbetaling - mod godt 12 millioner året før.

Siden Kevin Magnussen skiftede til Haas, er der for alvor begyndt at blive høvlet af på den gæld, han har til sin investor.

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har postet omkring 130 millioner kroner i karrieren siden 2010. På nuværende tidspunkt har deres fælles selskab en samlet gæld på 50 millioner kroner. 

Sportsligt har der ikke været meget at råbe hurra for Kevin Magnussen i 2019, men økonomisk er der bedring i racerkørerens fælles selskab med Anders Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer
Sportsligt har der ikke været meget at råbe hurra for Kevin Magnussen i 2019, men økonomisk er der bedring i racerkørerens fælles selskab med Anders Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer
 

Man skal være påpasselig med at tage de specifikke tal i regnskabet alt for bogstaveligt, for om nogen forstår en af Danmarks rigeste mænd sig på, hvordan man får det optimale ud af selskabskonstruktioner.

Regnskabsåret går fra sommer til sommer og følger dermed ikke Formel 1-sæsonen. Derfor er det for offentligheden umuligt at vide, hvad 2018-sæsonen præcist indbragte i løn fra Haas, personlige sponsorer og andre aktiviteter som eksempelvis foredrag og eksklusive ‘meet and greets’.

Efter racervirksomheden Kevin Magnussen er begyndt at indbringe store penge, falder der også mere af til ham selv.

Formel 1 - 29. nov. 2019 - kl. 18:10 Ramt af Mercedes-stjerne: - Han undskyldte

Hvem står i skyggen for hvem? Sebastian Vettels formkurve peger nedad, mens unge Charles Leclerc ligner fremtidens mand for det italienske team. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 30. nov. 2019 - kl. 10:16 - Ferrari ligner idioter

Formel 1 - 29. nov. 2019 - kl. 07:27 Forfremmet: Dansk F1-håb i duel med Schumacher

Racerkøreren har aldrig selv rådet over sine indtægter, fordi de mange millioner fra Anders Holch er en investering og ikke en gave, så han har altid fået en løn.

For år tilbage måtte han ifølge Ekstra Bladets oplysninger nøjes med et par millioner om året.

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

I det seneste regnskab er lønudgiften til den ene medarbejder dog steget til 7,5 millioner kroner.

Fordi Haas opererer med ekstremt bonusorienterede kontrakter til alt fra mekanikere og kørere, må man antage, at Magnussens løn fra selskabet også afhænger af, hvordan det går på banen, og hvor stor indtjeningen er.

Se de bedste billeder fra Abu Dhabi

1 af 10  Solnedgangen var smuk, men Sebastian Vettel i Ferrari var kun fjerde hurtigst.
2 af 10  Kevin Magnussen i garagen efter installationsomgangen.
3 af 10  Der er mange knapper på Kevin Magnussens rat.
4 af 10  Mekaniker Brian Brown guider Kevin Magnussen tilbage i garagen.
5 af 10  Kevin Magnussen og Gunther Steiner i snak efter træningen.
6 af 10  Kevin Magnussen træner i dagslys.
7 af 10  Race-ingeniør Gary Gannon tager sig til hovedet.
8 af 10  På vej til træning.
9 af 10  Der var mange som godt ville høre Romain Grosjeans udlægning af uheldet med Bottas
10 af 10  Max Verstappen trækker gnister.

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere