Renaults akilleshæl blev udstillet under grandprixet i Shanghai.
Om end motoren stadig kan blive bedre, er den i forhold til de sidste to sæsoner blevet hæderlig henover vinteren. Problemet er selve chassiset, som reelt er en et år gammel Lotus-Mercedes malet gul.
For med præcist sammen Renault-motor kørte Red Bull i Kina en tredje- og fjerdeplads hjem i deres aerodynamisk klart bedre bil.
Det franske Formel 1-team var meget tæt på helt at droppe ambitionerne for indeværende sæsonen og satse al udvikling på at ramme rigtigt til 2017. Men de dårlige resultater gør, at Renault i 11. time omprioriterer flere kræfter til dette år.
- Vi har talt om det internt og har besluttet ikke at afskrive 2016, siger Renault Sports administrerende direktør Cyril Abiteboul til motorsport.com.
Fra overtagelsen af Lotus-teamet har Renualt haft fokus på at få en bil klar til denne sæson. I 2017 venter den største ændring af reglementet siden 2014, og derfor giver det god mening for Enstone at fokusere sine ressourcer der.
Stort fart-boost afsløret: Så hurtig bliver Kevins racer
Ikke mindst fordi udvikling på det nuværende chassis i store træk er spildt i forhold til næste år, hvor Renault kommer med en bil designet fra bunden og til de nye reglement. Så hovedfokus bliver fortsat på 2017, men der kommer flere opdateringer på chassiset, end den lille pakke der allerede var planlagt til Barcelona.
- Vi er ikke den type organisation, som ligeligt kan dele ressourcer mellem to projekter uden, at det ene lider. Så vi må være realistiske.
- Men fra et motivations- og PR-perspektiv - og ud fra loyalitet til Renault og vores nuværende sponsorer og for at teste vores evne til at lave fremskridt og forstå os selv bedre - har vi besluttet at være lidt mere aggressive i forhold til 2016, end hvad nogle folk har antydet, siger Cyril Abiteboul.
Foreløbigt er det blevet til 11. pladser som bedste resultat, ligesom en række tekniske problemer har ødelagt sæsonstarten. Eksempelvis kørte Jolyon Palmer ikke Bahrains Grand Prix på grund af et hydraulisk læk, og Kevin Magnussen fik optakten til Kina ødelagt af en defekt i hjulophænget.
- Hverken Jolyon eller Kevin har haft en ren weekend. Det er ikke tilfredsstillende, og intet kan retfærdiggøre det.
Renault-chefen eksklusivt: Kevin kan blive en stor leder
- Okay, vi tog en sen beslutning (om at overtage Lotus), okay vi havde begrænset tid til udvikling, og jeg accepterer den begrænsede udvikling hen over vinteren. Men efter min mening kan jeg ikke se undskyldninger for den slags problemer med bilens pålidelighed, som vi har oplevet i hvert fald to gange.
- Og jeg ser ingen undskyldning for manglende udvikling i løbet af sæsonen, for der er ingen økonomiske problemer mere, siger Renault-direktøren.
Det er gode nyheder for Kevin Magnussen, som har et år til at bevise over for Renault, at han er værd at satse på i fremtiden. Havde Renault tidligt helt opgivet 2016-sæsonen, ville det særligt i sidste halvdel blive ekstra svært at være konkurrencedygtig, når rivalerne fortsætter deres udvikling.
Sådan er Kevins opskrift på Renault-succes
Kevin Magnussen kører i superstjerners slipstrøm
Situationer som denne skal Renault for alt i verden undgå:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.