Renault-bossens bøn til Kevin og Palmer inden ny F1-bane

Frederic Vasseur satser på en weekend med Renault-point og ingen smadrede racere

Sådan er den nye bane i Baku

Efter to grandprixer i træk med smadrede Renault-racere håber sportschefen Frederic Vasseur på en problemfri weekend uden uheld, når Europas Grand Prix køres i Bakus gader i weekenden.

Kevin Magnussens syvendeplads i Sochi og de seks point, som fulgte med den, er fortsat eneste gang franskmændene har været på tavlen - nu en tredjedel inde i sæsonen.

- Vi vidste godt, at vi ikke kom til at sætte verden i brand med den sene start på dette projekt, og vi er i Formel 1 på den lange bane. Når det er sagt, er resultaterne ikke gået vores vej de seneste løb, siger Frederic Vasseur i Renaults løbsoptakt.

- For at få resultater skal man som det første fuldføre løbet. Og for at få det maksimale ud af bilen skal man have en ren weekend. Det er sandt, at det har vi ikke haft de seneste weekender. På den positive side har vi set potentialet af den nye motor, og vi har gjort fremskridt med bilen.

I Canada overlevede Kevin Magnussens racer ikke tredje træning. (Foto: Jan Sommer)
I Canada overlevede Kevin Magnussens racer ikke tredje træning. (Foto: Jan Sommer)
 

Det er første gang, der skal køres Formel 1 i olierige Aserbajdsjan, så ingen af teamene ved helt, hvad de går ind til. Væk fra dårligt vejr og grå resultater i Montreal håber Frederic Vasseur på en overraskelse søndag.

- Efter kolde Canada ser jeg frem til solen. Varme temperaturer vil ikke kun få os til at smile, de burde også hjælpe bilen til at arbejde bedre sammen med dækkene, hvilket er en nøgle-ingrediens til enhver løbweekend.

- Det vil være rart med en løbsweekend uden et ødelagt chassis, og hvad vi virkelig har lyst til er nogle point. Det er, hvad vi stiler efter, siger Renault-sportschefen.

Ligesom i Montreal og Monaco byder bybanen i Baku på mure samt en yderst snæver sektion, som kørerne skal vænne sig til. Så ingen garantier for, at Renault kommer hjem med intakte biler - eller point for den sags skyld.

Se også: Derfor blev Canada kedeligt for Kevin

Se også: Kevin gør status: Jeg har leveret

I Monaco ramte Jolyon Palmer barrieren med baghjulet under træning - og crashede under løb. (Foto: Jan Sommer)
I Monaco ramte Jolyon Palmer barrieren med baghjulet under træning - og crashede under løb. (Foto: Jan Sommer)

Se også: Forbereder sig til F1-grandprix på Playstation

Se også: Angriber Magnussen for hovedløs kørsel

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Sådan lykkes Formel 1-feltets umulige mission

Se også: Kevin forklarer sit crash: Den tog røven på mig

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere