Renault er klar til Formel 1: Overtager Lotus

Renault er klar til Formel 1-sæsonen i 2016. Torsdag offentliggjorde man overtagelsen af Lotus-holdet.

Carlos Ghosn bekræfter, at Reanult køber Lotus og er klar til Formel 1. (Foto: AP)
Carlos Ghosn bekræfter, at Reanult køber Lotus og er klar til Formel 1. (Foto: AP)

Franske Renault overtager Formel 1-holdet Lotus fra sæsonen 2016. Det oplyser flere medier torsdag aften.

- Renault havde to muligheder - at komme tilbage på 100 procent eller droppe det, siger Renault-bossen Carlos Ghosn i en pressemeddelelse ifølge franske AFP.

- Efter en detaljeret gennemgang, har jeg besluttet, at Renault vil være i Formel 1 fra starten af 2016-sæsonen.

Kevin Magnussen fik et enkelt grandprix i 2015 som afløser for Fernando Alonso. (Foto: Allover) Formel 1 Kevins spinkle Formel 1-chance

Renaults overtagelse af Lotus kommer efter, at det franske firma har været i strid med Red Bull om kvaliteten af de motorer, der er leveret til Red Bull i denne sæson.

Christian Horner bekræfter, at Red Bull har en aftale med en motorleverandør, og at teamet er tilmeldt næste års sæson. (Foto: AP) Formel 1 Red Bull afliver exit-rygter med ny motoraftale

Allerede efter Japans grandprix i slutningen af september kom det frem, at Renault ville købe aktiemajoriteten i Lotus. Men dengang blev handlen udsat, fordi den ikke kunne færdiggøres inden en deadline.

Siden er der dog blevet arbejdet hårdt for at færdiggøre aftalen.

5 kommentarer
Vis kommentarer