Renault genbruger Kevins crash-motor

Tilsyneladende overlevede Renault-motoren danskerens voldsomme crash i Belgien

Følg Formel 1

Mødet med dækbarriererne for enden af Eau Rouge forvandlede hovedparten af Kevin Magnussens gule Renault-racer til skrot.

En meget vigtig del af danskerens RS16 har tilsyneladende overlevet uden uoprettelige men og er med på turen til de asiatiske grandprixer som nyttigt genbrug.

Nemlig den komplicerede motorenhed.

- Højst sandsynligt benytter vi Kevins motorenhed fredag i Singapore eller Sepang (hvor Malaysias Grand Prix køres to uger senere, red.), da det ser ud til, at der ikke var alvorlig skade på den i ulykken, afslører den tekniske chef Bob Bell i Renaults optakt til næste weekends grandprix i Singapore.

Selv om Renault-raceren er underudviklet og ganske håbløs i sammenligning med de fleste rivaler, har franskmændene gjort store fremskridt på motorsiden.

Ikke lige til at få øje på, men Renaults tekniske chef regner med, at motoren fra Kevin Magnussens racer kan genbruges efter lettere reparationer og lidt olie ... Foto: Jan Sommer
Ikke lige til at få øje på, men Renaults tekniske chef regner med, at motoren fra Kevin Magnussens racer kan genbruges efter lettere reparationer og lidt olie ... Foto: Jan Sommer
 

 

Hvor Renault sidste år havde lige så ringe holdbarhed som den forfærdelige Honda-motor, viser den sig meget mere pålidelig i år.

Mens selveste Lewis Hamilton måtte indkassere en række gridstraffe, da han på Spa tog tre nye Mercedes-motorer i brug for at have nok til resten af sæsonen, lader det til, at Renault kan holde sig inden for de tilladte fem.

- En af de rigtige succeshistorier i år er, hvor stærk motorenheden har været; og ikke kun i forhold til den forbedrede ydelse, men også i dens driftsikkerhed, siger Bob Bell.

Teamet forventer at være mere konkurrencedygtige på bybanen i Singapore, end tilfældet var på powerbanen Monza i sidste weekend. 

Kevins skæbne afgøres snart: Sådan arbejder hans personlige team i kulissen

Renault-bossen efter trist forestilling: Årets største udfordring

Renault opgav halvvejs: Tragisk løb for Magnussen

Så hårdt ramte Kevin væggen

Klare svar efter Kevins crash: Den tog røven på mig - igen!

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.