Renault hiver gammel kending tilbage i Formel 1

Franskmanden Esteban Ocon får næste år et sæde hos Renault og erstatter Nico Hülkenberg

Rygterne har svirret omkring Ocons fremtid. Foto: Jan Sommer.
Rygterne har svirret omkring Ocons fremtid. Foto: Jan Sommer.

Renault giver næste år chancen til racerkøreren Esteban Ocon i Formel 1.

Den 22-årige franskmand har fået en toårig aftale med det franske fabrikshold og erstatter tyskeren Nico Hülkenberg.

- Jeg er meget stolt over at skulle køre for Renault, siger Ocon i en pressemeddelelse.

I denne sæson har han været reservekører hos Mercedes, der har den regerende verdensmester Lewis Hamilton og Valtteri Bottas i holdets to racerbiler.

I 2016 kørte han for det tidligere Manor, mens han i 2017 og 2018 repræsenterede Force India i motorsportens kongeklasse.

Med torsdagens aftale vender Esteban Ocon tilbage til en arbejdsplads, han kender godt.

Tidligere i karrieren har han været testkører for både Lotus og Renault. Begge teams har hovedkvarter i Enstone tæt på London.

- Jeg er vokset op på Enstone. Jeg begyndte hos Lotus i 2010, og dernæst kørte jeg for Renault. Jeg er tæt knyttet til holdet, og alle der arbejder der. De åbnede døren til motorsport på højeste niveau for mig, siger Ocon.

I denne sæson sidder Nico Hülkenberg og australieren Daniel Ricciardo i de to sæder hos Renault-teamet.

Se også: Medie: Akut F1-rokade - spektakulært comeback

Se også: Haas-boss bekræfter: Kevin kører i 2020

Jason Watt vurderer Kevin Magnussen og Haas, som værende det næstdårligste hold. Foto: Zak Mauger / LAT Images Sport og Spil Watts dom: Kevin har skuffet - men der er håb

Sport og Spil Debriefing fra Ungarn: Håbet Romain klynger sig til

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere