Renault holder døren åben for Alonso-retur

Renault-direktøren Carlos Ghosn ser gerne, at Fernando Alonso vender tilbage til Renault

Kevin Magnussen er ny kører for Renault. Hør om hans forventninger til den nye sæson her (Foto: Jan Sommer/Redigering: Mikkel Cramon)

Renault indrømmer, at teamet ville være interesseret i at skrive kontrakt med Fernando Alonso, der vandt to verdensmesterskaber for holdet i 2005 og 2006.

- Ville jeg skrive kontrakt med Alonso? Klart. Selvfølgelig vil jeg gerne det. Men det er ikke mit ansvar, det er holdets ansvar, og jeg støtter dets beslutninger, siger Carlos Ghosn, direktør for Renault, ifølge Sky Sports.

Kevin har god dansk støtte i ryggen (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 4. feb. 2016 - kl. 10:08 Frem med millionerne: Så meget kostede Kevins F1-sæde

Renault lancerede onsdag sit comeback som holdejer i Paris. Her blev holdets unge team til 2016 offentliggjort, de to biler skal køres af Kevin Magnussen på 23 år og britiske Jolyon Palmer på 25 år.

Fernando Alonso har kontrakt med McLaren indtil slutningen af 2017, men Ghosn vil altså gerne hente den tidligere verdensmester tilbage til Renault.

Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1-feltet. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 4. feb. 2016 - kl. 13:46 Kølige Kevin gamblede: Takkede nej til F1-team

I december 2014 blev Kevin Magnussen degraderet til reservekører hos McLaren, da holdet hentede Fernando Alonso.

- Igennem årene som Formel 1-team har vi lavet mange venner og mødt mange talentfulde kørere. Fernando er en af de mest talentfulde, og han er stadig en af de bedste kørere i Formel 1, siger Ghosn.

Ifølge Skysports.com siger Ghosn, at Renaults manager Cyril Abiteboul og løbsdirektør Frederic Vasseur beslutter, hvem man lader køre i Formel 1.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere