Annonce:
Annonce:

Renault i Haas-angreb: Teknisk krig i Formel 1-kulissen

Kampen mellem Haas og Renault foregår nu ikke længere kun på banen. Efter Italiens Grand Prix nedlagde franskmændene protest mod VF18’eren og fik Romain Grosjean diskvalificeret

Annonce:
Følg Formel 1

MONZA (Ekstra Bladet): Handskerne er taget af i kampen om den indbringende fjerdeplads i konstruktør-VM.

Trods et decideret lorteløb fra Kevin Magnussen, lykkedes det Romain Grosjean med en fornem sjetteplads at hive nok point hjem til, at outsiderne fra Haas hentede det storsatsende franske fabrikshold Renault i konstruktør-VM.

- Nu begynder den svære del. At beholde den fjerdeplads. Vi har haft den før, men mistede den. Vi skal bare blive ved med at gøre, som vi har gjort de sidste fem-seks løb og få point hvert løb. Så kan den blive vores, sagde Haas-teamchef Günther Steiner efter løbet i Italien.

- At tage kampen op med Renault er svært. De er et stort team med 700 ansatte og dobbelt så mange penge. Ikke desto mindre prøver vi, lød det fra Steiner. 

Annonce:

Glæden varede dog kort. For allerede da disse ord faldt, var Haas-bossen ikke sikker på, at fjerdepladsen holdt, når dagen var omme.

Renault havde nedlagt protest mod udformningen af den forreste del af Haas-racerens nye gulv. Sent søndag aften gav stewards franskmændene ret, og Romain Grosjean blev diskvalificeret. Dermed gik de otte point og den foreløbige fjerdeplads også fløjten.

Kort fortalt: I slutningen af juli præciserede det internationale motorsportsforbund, FIA, udformningen af den forreste del af bilernes gulv, da holdene havde forskellige opfattelser. Haas lå uden for reglerne i det nye direktiv og var i dialog med FIA om en løsning, men kunne på grund af den tvungne sommerpause og produktionstid fra underleverandørerne ikke have den klar før Singapore i midten af september.

De var sårbare over for en protest, og det udnyttede Renault.

Allerede søndag aften meddelte Haas, at teamet anker beslutningen, så sidste ord i sagen er ikke sagt endnu.

Annonce:

I den anden side af garagen var der ikke meget at glæde sig over i Italien.

For Kevin Magnussen kan Singapore ikke komme hurtigt nok. Foto: Jan Sommer
For Kevin Magnussen kan Singapore ikke komme hurtigt nok. Foto: Jan Sommer
 

Kevin Magnussens sidsteplads var det resultatmæssige lavpunkt i en ellers fornem sæson. Fejl og et hændeligt sammenstød med Sergio Perez betød skade på bilen og et pitstop efter kun fire omgange. Når man skal køre et helt løb på ét sæt dæk, scorer man sjældent point. 

Weekendens afgørende tidspunkt var dog lørdag, da Fernando Alonso lagde sig i danskerens slipstrøm og spolerede begges omgange, mener teamchef Steiner.

- Kevins løb blev ødelagt allerede under kvalifikationen. Han har haft en række gode starter i de senere løb og på et tidspunkt, så stopper den. Jeg ser det som racing.

- Jeg har hele tiden sagt, at en dag lykkes det ikke at starte med begge biler i top ti. Og når man ligger nede i midten, er risikoen for, at noget sker så meget større. Det var lidt rodet, sagde Günther Steiner.

I løbet formåede Romain Grosjean at holde sig foran begge Force India og Renault og ende som best of the rest. Foto: Jan Sommer
I løbet formåede Romain Grosjean at holde sig foran begge Force India og Renault og ende som best of the rest. Foto: Jan Sommer
 

Annonce:

Haas gamblede med strategien og startede danskeren på en hårdere dæktype end de fleste andre. Det gavnede ham hverken i starten eller ved genstarten efter Lewis Hamilton og Sebastian Vettels sammenstød.

- Lorterace, konstaterede Kevin Magnussen over radioen.

Han var lidt mere afdæmpet, da Ekstra Bladet talte med ham.

- Jeg får en dårlig start og laver ret meget hjulspin. Jeg låser oven i købet også forhjulene ind i første sving og får lavet et lille flatspot. Så kommer der safetycar, og dækkene er bare umulige at holde varme. Da starten går igen, har jeg ikke noget greb i forhold til alle dem på supersoft.

Langer ud efter Ferrari: Ring nu til ham her

Kevin i det røde felt efter sabotage: 'Alonso grinede mig lige op i fjæset'

Haas-boss står fast: Vi holder os fra galskaben

- Jeg ryger af banen, får kontakt med Perez, får ødelagt noget på bagdækket, kører i pit, og så er løbet egentlig slut der, sagde han.

Begge Ferrari-kørere havde en værre dag end den danske F1-stjerne.

Annonce:

Hjemmepublikummet tørstede efter den første Ferrari-sejr på hjemmebane siden 2010, og løbet begyndte med begge røde racere i front. Men Sebastian Vettel kørte sammen med Lewis Hamilton, og Mercedes-stjernen overhalede til sidst Kimi Räikkönen.

Ekstra Bladets vanlige chat med Jason Watt, der samler op på weekendens grandprix, er flyttet til tirsdag. Så saml alle jeres bedste spørgsmål til Formel 1-eksperten, der til den tid er klar til at analysere det dramatiske løb på Monza.

Skør F1-sommer slår nye sving: Ferrari tøver og Red Bull overrasker igen

Haas-chef hæver stemmen: Folkens, vi er ikke inkompetente

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: