Renault på ’taber-liste’: Sådan ser de selv sæsonen

Det franske Formel 1-hold har ikke lagt skjul på, at det er i en opbygningsfase, men mandskabet får alligevel en hård vurdering, når Formel 1’s officielle hjemmeside gør status over sæsonen

Det er den tid på året, hvor deres gøres status og evalueres.  Formel 1-sæsonen er gået på hæld, og der kan drages konklusioner. Både internt og eksternt.

For Renault blev 2016 et specielt år. Franskmændene gjorde comeback som fabriksteam efter seks års fravær fra sporten – og det med en langsigtet plan. Kevin Magnussens snart forhenværende arbejdsgiver har ikke lagt skjul på, at vejen tilbage mod toppen ville blive et langt og sejt træk over flere sæsoner.

Forventningerne om at kunne blande sig i den sjove ende a feltet var derfor også beskedne, og slutfacit på sæsonen viser da en beskeden høst på otte VM-point. Syv af disse stod Kevin Magnussen for. Jolyon Palmer kørte et enkelt hjem.

Det resultat efterlader mandskabet på den kedelige liste over ’taberne’ i dette års sæson ifølge det officielle Formel 1-site formula1.com.

Her er der blevet gjort status over 2016 med punktnedslag på positive såvel som skuffende indslag: De 16 ’vindere’ og 8 ’tabere’ omhandler alt fra den intense duel mellem Mercedes-rivalerne Hamilton og Rosberg – og altså også Renaults comeback i den anden ende af skalaen.

- De var sat tilbage af noget, der ikke var teamets egen fejl. Set i lyset af hvor sent i 2015 Renault rent formelt overtog Lotus. Men det til trods var otte point og en 9.plads i VM-stillingen ikke just det comeback, den franske bilfabrikant havde håbet på. Der vil blive forventet mere næste år efter fornuftig vinter med testkørsler og en ny kørerduo bestående af Jolyon Palmer og Nico Hülkenberg, lyder dommen.

Artiklen fortsætter under billedet...

58820587.jpg 

Torsdag udsendte Renault en pressemeddelelse, hvor teamet gjorde status på sæsonen og kiggede fremad mod 2017, hvor man forventer at være langt bedre rustet til at gøre sig gældende.

For teamet lægger ikke skjul på, at returen til Formel 1 har været lige så udfordrende som ventet i comeback-sæsonen.

- 2016 har hele tiden handlet om at lægge fundamentet for fremtiden, da vi har forpligtet os til at være en del af Formel 1 på den lange bane. Vores 2016-racer RS-16 blev skabt inden for en ufattelig kort tidsramme - bogstavelig talt blot et par uger - så vores fokus dette år har været på udvidelse af vores stab såvel som infrastrukturen samt at kigge frem mod næste år og længere endnu, siger Renault-direktør Cyril Abiteboul.

Teamchef Frédéric Vasseur fortæller endvidere i pressemeddelelsen, at regelændringerne i 2017 giver god grund til yderligere optimisme for Renault.

- Der er mange grunde til, at 2017 udgør en fantastisk mulighed for os til at tage et mærkbart skridt fremad. Regelændringerne kan sørge for, at posen bliver rystet, og konkurrencen mellem alle teams bliver mere jævnbyrdig. Derudover vil vi nærme os tiden, hvor vi kan høste frugterne af vores udvidelse. Vi påbegyndte arbejdet på at udvikle næste års bil tidligt med alt dette in mente, siger Vasseur.

Til marts får han og resten af Renault-besætningen de første svar på, hvorvidt der er fremgang at spore, når Australiens Grand Prix afvikles som det første i 2017-kalenderen.

Den triste afslutning - Her må Kevin udgå i sit sidste løb for Renault:

Sensationel udvikling: Pensioneret stjerne kan løse Mercedes-problem

Derfor blev Kevin ikke duksedreng

Kevin kiggede i spåkuglen: Her tog han fejl

14 kommentarer
Vis kommentarer