Renault planlægger voldsom Formel 1-oprustning

Det franske Formel 1-team har planer om at forøge standen af medarbejdere massivt over de næste to år

Kevin Magnussen talte varmt om den kommende sæson, da han blev præsenteret hos Renault. (TV: Ekstra Bladet)

Kevin Magnussen er blevet del af et Formel 1-team, der satser stort i dets comeback i den fineste klasse af motorsporten.

Renault har ganske vidt erkendt, at den kommende sæson i høj grad vil blive viet til udvikling, men på sigt har det franske fabriksteam planer om at blande sig i toppen.

Det var senest tilfældet i midten af 00'erne, hvor Fernando Alonso to gange blev verdensmester i en Renault-racer, og nu har Kevin Magnussen så planer om at gøre spanieren kunsten efter.

Og danskeren får mange folk i ryggen, såfremt tilværelsen hos Renault kommer til at række ud over den ene sæson, som kontrakten med teamet i første omgang gælder.

Se også: Ro på Kevin: Du skal vente til 2025
Således skriver Autosport, at det genetablerede mandskab har planer om en massiv forøgelse med hensyn til antallet af medarbejdere, som bebudes at vokse med mere end 30 procent inden starten på 2018-sæsonen.

- Lige nu har vi 490 personer i Enstone (det engelske hovedkvarter, red.). Planen er at få det antal til at stige til 650 inden udgangen af 2017, siger Renault-manager Cyril Abitebou.

- De største hold har 800 folk, og vi tror, at vi vil være i stand til at konkurrere imod dem - Mercedes og Red Bull - med 650 medarbejdere i Enstone.

- Årsagen hertil er, at vi skal dele en masse af aktiviteterne mellem Viry (Renaults franske hovedkvarter, red.) og Enstone. Vi tror på, at vi vil være i stand til at matche de andre hold, selvom vi har mindre bemanding tilstede, siger Abitebou.

Frédéric Vasseur har formet en række af verdens bedste racerkørere. Nu får han lov at udvikle det danske supertalent. (Foto: AP) Formel 1 - 5. feb. 2016 - kl. 08:46 Har skabt verdensmestre på stribe: Nu satser han på Kevin

Kevin Magnussen kan se frem til at få endnu flere nye medarbejdere, hvis han også er ansat hos Renault ved udgangen af 2017. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen kan se frem til at få endnu flere nye medarbejdere, hvis han også er ansat hos Renault ved udgangen af 2017. (Foto: Jan Sommer)

Historien spiller ind
Den franske frontfigur, der tidligere stod i spidsen for det nu forhenværende Formel 1-hold Caterham, er af den overbevisning, at Renault har fordel af sin historie, når det gælder fremtidig rekruttering.

Sammenlagt med det faktum, at holdet i denne sæson er genskabt som fabriksteam og ikke kun begår sig i Formel 1-feltet som motor-leverandør, står man, ifølge Abitebou, med en god fransk cocktail. 

- For at tiltrække folk fra konkurrenter, er du nødt til at have en historie. Nu er der grobund for at starte med at fortælle historien om Renault. Planerne, staben, de finansielle resurser, partnerne og de langsigtede projekter, siger Abitebou.

Renault skal i den kommende uge teste på Circuit de Catalunya, hvor Kevin Magnussen for første gang skal prøve kræfter med sin nye Formel 1-racer.

Testen i Spanien er programsat til at vare fire dage, hvorefter samme bane åbner dørene for at give mulighed for de sidste optimeringer af Formel 1-materiellet 1.-4. marts.

To uger senere tages der hul på sæsonens første grandprix-weekend i Australien, hvor Albert Park-banen i Melbourne traditionen tro danner rammen.

Renault har store forventninger til Kevin Magnussen  - bliv klogere her:

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere