Renault-stjerne disket: Uventet hjælp til Kevin

Kevin Magnussen starter 13’er i Singapore, efter Daniel Ricciardo blev diskvalificeret fra kvalifikationen

Bliv klogere på Marina Bay Circuit i Singapore, hvor weekendens grandprix køres.

SINGAPORE (Ekstra Bladet): På en bybane uden brede stykker og store nedbremsningszoner er det uhyre svært at avancere på andet end strategi. Som Kevin Magnussen sagde efter kvalifikationen trods den ringe fart i Haas-raceren:

- Held og lykke med at komme forbi mig på den her bane.

Startplaceringen betyder derfor ekstra meget.

Til søndagens race får Kevin Magnussen to placeringer foræret, så han starter på 13. pladsen.

Sergio Perez’ fem placeringer for en skiftet gearkasse, efter Racing Point-kørerne gnubbede sin bil lidt for hårdt mod en mur under tredje træning var ventet.

Men lørdag aften var der rav i den hos Renault.

Daniel Ricciardo blev diskvalificeret fra tidtagningen, fordi hans hybridsystem på et tidspunkt under Q1 leverede flere kW end tilladt. Australieren starter derfor løbet bagerst.

Artiklen fortsætter under billedet..

Daniel Ricciardo blev diskvalificeret og starter sidst. Foto: ROSLAN RAHMAN/Ritzau Scanpix
Daniel Ricciardo blev diskvalificeret og starter sidst. Foto: ROSLAN RAHMAN/Ritzau Scanpix
 

I sådanne tekniske spørgsmål er dommerne nådesløse. Tænk bare på Alfa Romeos koblingsproblemer i Tyskland eller Haas’ gulv på Monza i fjor.

Renault forsvarede sig med, at det skete på en ubetydelig omgang og nok så vigtigt: Overtrædelsen var lille, og effekten kunne ikke måles. 

Altså en fransk måde at sige; vi ved godt, at vi snød, men det gjorde ingen forskel …

Det kan ikke siges at være en effektiv måde at gøre det på.

Mens der lurer en generel mistro mod Ferrari for at have en helt særlig indstilling til Charles Leclerc og Sebastian Vettel, som måske er imod reglerne, er italienerne i det mindste så dygtige, at ingen kan regne ud, hvordan de nogle gange er i stand til at tvinge så mange ekstra hestekræfter ud af motoren.

Singapores Grand Prix starter kl. 14.10 dansk tid. 

Kevin Magnussen starter som nummer 13 i søndagens grand prix. Foto: TIM CHONG/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen starter som nummer 13 i søndagens grand prix. Foto: TIM CHONG/Ritzau Scanpix
 

Foto: Andy Hone Formel 1 - 21. sep. 2019 - kl. 19:51 Advarsel udstedt: Ingen kommer forbi

Formel 1 - 22. sep. 2019 - kl. 07:24 Romains svagheder? Hvor skal jeg starte?

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere