Rent kaos: Romain var i chok

Romain Grosjean havde svært ved at forstå, hvordan han kunne misse Q2 med et sekund, men han var langt fra den eneste med problemer

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Baku City Circuit. Producer: Martin Lorentsen

BAKU (Ekstra Bladet): Største taber i kampen mod uret i Bakus gader var Charles Leclerc, som var spået til en plads i første startrække, men parkerede sin Ferrari i en mur.

Men hverken Renaults Nico Hülkenberg eller Haas’ Romain Grosjean havde nogen stor dag i en af de mest dramatiske kvalifikationer i nyere tid, som bød på to store crash med efterfølgende lange pauser, mens der blev ryddet op. Normalt hører de hjemme i top ti, men ingen af dem fandt sig til rette bag rattet og blev knockoutet til start.

Selv om sessionen blev stoppet tidligt af Robert Kubicas ulykke, nåede de at gennemføre deres omgange. Ingen af dem var hurtige nok til at avancere, og Romain Grosjean kunne nærmest ikke gentage nok, hvor chokeret han var.

- Jeg troede egentlig, omgangen var god, men da jeg så omgangstiden, var det lidt af et chok.

- Min første tid var to sekunder efter Kevin, og den anden stadig et sekund. Vi har manglet greb, men følelsen var bedre under kvalifikationen, så jeg er meget overrasket over at være så langt efter, lyder det bramfrit fra franskmanden.

Romain Grosjean på vej gennem sving otte, hvor både Robert Kubica og Charles Leclerc kørte galt. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean på vej gennem sving otte, hvor både Robert Kubica og Charles Leclerc kørte galt. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
 

Han starter 15’er, når diverse straffe er uddelt med Kevin Magnussen på 13. pladsen. Danskeren låste hjulene på sit sidste forsøg, men der skulle også en perfekt omgang til, før en Haas-racer havde nået Q3 i Baku for første gang.

På forhånd havde teamchef Günther Steiner frygtet turen til Aserbajdsjan, fordi denne type bane er ren kryptonit for dækkene på Haas-raceren.

- Romain fik aldrig selvtilliden i bilen, og så er det bedre ikke at gøre dumt. Vi ved alle, hvor hurtigt det kan ske her. Det var smart af ham ikke at risikere for meget, når følelsen med bilen ikke var bedre. Kevin gjorde det godt, med hvad han havde, konstaterer han.

- Vi er ikke de eneste, som kæmper med det, hvilket betyder, at vi ikke er dumme. Det er bare en meget svær opgave.

- Vi laver alle lidt gætværk, selv om vi alle tror, vi er så kloge. Hvis nogen har regnet den her helt ud, hvordan man håndterer dækkene, skal han være velkommen til at forklare det til os, smiler Steiner.

Begge Alfa Romeo nåede top ti. Baku-specialisten Sergio Perez starter femmer i sin Racing Point med en Toro Rosso og McLaren efter sig. Og både Haas og Renault var i problemer, så det var en atypisk dag.

Kevin Magnussen så tilbage på dagen med blandede følelser.

- I de seneste to løb har vi været gode til tidtagning, men ikke i løbet. Forhåbentligt er det nu anderledes.

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

Om lørdagen til tidtagning har der ingen problemer været for Kevin Magnussen og Romain Grosjean. Begge har nået Q3 tre løb i træk. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Kina: Skrækscenarie for Haas

- Det bliver en anden historie søndag. Normalt er det et ret vildt løb her, så der er masser af chancer. Men vi vil gerne være konkurrencedygtige hver eneste gang, og det var vi ikke i dag.

- I løbet kan alt ske. Vi prøver at få de point, vi kan få. Jeg er skuffet over tidtagningen, men optimistisk i forhold til racet, siger danskeren.

Formel 1 - 27. apr. 2019 - kl. 17:07 Ferrari-chok i ren crash-fest

Antonio Giovinazzi (t.v.) er sat, skak allerede før weekenden er gået i gang. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 27. apr. 2019 - kl. 08:41 Håndsrækning til Haas: Rivaler straffet

Formel 1 - 26. apr. 2019 - kl. 17:03 Efter Sri Lanka-tragedien: Kevin kører med sørgehjelm

 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere