Ringe generalprøve for Kevin

Den danske Haas-kører var kun 17. hurtigst i den sidste træning før kvalifikationen til Canadas Grand Prix

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

MONTREAL (Ekstra Bladet): Begge Haas-kørere var efter fredagens træninger temmelig optimistiske før en forventelig tæt tidtagning i Canada, hvor marginaler ser ud til at adskille syvende- og 15. pladsen på startgridden.

- Bilen er god. Vi mangler lidt fart i lige linje, men balancen er ikke så tosset. Generelt er jeg tilfreds, sagde Romain Grosjean, og hans danske kollega udtrykte det samme over for Ekstra Bladet.

- Man er aldrig 100 procent tilfreds. Der skal små-justeres nogle ting, og så tror jeg ikke, vi er alt for langt fra vores optimale setup. Men banen ændrer sig rigtig meget lige nu, hvilket gør det svært at ramme helt rigtigt, lød det for Kevin Magnussen fredag aften.

I den sidste træning så det ikke ud til, at Haas gik i den rigtige retning. At dømme ud fra den skal de kæmpe for at komme ud af Q1.

Romain Grosjean var klart hurtigst af de to på 14. pladsen med Kevin Magnussen fire tiendedele efter som 17. hurtigst.

Udfordringen under tidtagningen bliver at ramme plet med, hvornår dækkene virker optimalt. For selv om ultrasoft-dækket kan holde til mange omgange på Circuit Gilles Villeneuve, så køres de bedste tider på benzindampe … Ikke på en halvfyldt tank. 

Ferrari så ud til at have en fordel i forhold til Mercedes og var tre-fire tiendedele af sekund hurtigere.

Se også: Får påtale: Sainz i ny batalje med Kevin

Foto: Imago/All Over Press Formel 1 - 10. jun. 2017 - kl. 11:34 Biludlejning hos Haas: Prisen på Kevins fredagsproblem

Se også: Se klippet her: Hidsig holdkammerat råber 'F*** ham!' til Kevin

Romain Grosjean besigtiger forholdene i Montreal. Foto: AP Formel 1 - 9. jun. 2017 - kl. 08:34 Grosjeans kontrakt-finte overraskede Kevin: 'Anede ikke der var forskel'

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere