Risikerer alt: Højt spil i F1's stoleleg

Nico Hülkenberg satser stort og går efter et mere attraktivt sæde, end Haas kunne tilbyde, hvilket kan koste ham dyrt i fordelingen af Formel 1’s sidste pladser

Ekstra Bladets udsendte analyserer situation hos Haas og for Nico Hülkenberg.

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Om du er mand eller kvinde. Har du været på datingmarkedet, kender du problemstillingen.

Hvilken partner går du efter?

Den uopnåelige, som ikke ænser dig. Den flirtende, som allerede er i et forhold, men måske er klar til at forlade det. Eller den mere villige, som du kun gider, hvis alt andet kikser.

Nico Hülkenbergs situation i Formel 1 er den samme, efter Renault gav ham den kolde skulder. Den 32-årige tysker sætter en uheldig rekord hver eneste gang, han stiller op til et Formel 1-grandprix. Før Singapore har han 172 gange mødt på arbejde uden at komme hjem med en podieplacering. Karrieren på midterhold spiller en stor rolle. Fire gange undervejs har teamkammerater dog fået lov til at sprøjte med champagne. 

Agtelsen for den vragede Renault-kører, som i 2013 var i spil til at blive Fernando Alonsos næste teamkammerat hos Ferrari, er dog stadig høj.

Nico Hülkenberg spiller på flere heste, hvilket kan resultere i, at han ender med sorteper. Foto: MLADEN ANTONOV/AFP/Ritzau Scanpix
Nico Hülkenberg spiller på flere heste, hvilket kan resultere i, at han ender med sorteper. Foto: MLADEN ANTONOV/AFP/Ritzau Scanpix
 

Alligevel kan han ende med at blive taberen i Formel 1’s stoleleg, selv om Haas længe lignede en sikker scoring.

- Det var seriøst, men det svært for mig at gå i for mange detaljer. Alt sammen er følsom og fortrolig information, forklarer Hülkenberg i Singapore.

Grundene til, at matchet med Haas kiksede, er flere. Længe har teamchef Günther Steiner været lun på ideen om at skifte Romain Grosjean ud, men teamejer Gene Haas har sidste ord.

Løn og teamet potentiale har helt sikkert spillet ind. Et skifte til Haas er et tilbageskridt for en kører, som har været i Formel 1 siden 2010 og missede sin chance for en vinderbil sammen med Renault. Endda med en kollega i den anden side af garagen, han ikke bryder sig om.

Reelt er det lige så meget Nico Hülkenbergs manglende lyst til Haas, der udløste beslutningen om forlænge Romain Grosjean, som Haas-teamets dedikation til franskmanden.  

Efter tre år hos Renault bliver Hülkenberg udskiftet til næste år af Esteban Ocon. Foto: MLADEN ANTONOV/AFP/Ritzau Scanpix
Efter tre år hos Renault bliver Hülkenberg udskiftet til næste år af Esteban Ocon. Foto: MLADEN ANTONOV/AFP/Ritzau Scanpix
 

Hvis det - mod forventning - lykkes for Alfa Romeo at komme af med den Ferrari-støttede italiener Antonio Giovinazzi er teamet mere attraktivt. For ikke at tale om, hvis Red Bulls talenter løber tør for tillid til at kunne være en hæderlig teamkammerat til Max Verstappen. 

- I kan selv se, hvad der er muligt, og hvad der ikke er. Tingene er ude af min kontrol nu, så det vigtigste er at yde på banen. Vi skal bruge lidt mere tid. Der er stadig muligheder og en realistisk mulighed for at blive i Formel 1, men i det her game kan man aldrig vide sig sikker, siger Hülkenberg.

Den mulighed kan kun være Alfa Romeo, for Williams er endnu længere fra toppen end Haas. Så sent som fredag i Singapore afviste Christian Horner, at Hülkenberg kunne ende hos Red Bull.

- Nico er ikke på vores liste. Han er en stor kører, og det ville være en skam, hvis han ikke fortsætter i Formel 1. Han er en professionel kører, som måske ikke har forløst sit potientiale, siger Red Bull-teamchefen.

Antonio Giovinazzi er endnu ikke bekræftet som Alfa Romeo-kører til næste sæson. Foto: FELINE LIM/Reuters/Ritzau Scanpix
Antonio Giovinazzi er endnu ikke bekræftet som Alfa Romeo-kører til næste sæson. Foto: FELINE LIM/Reuters/Ritzau Scanpix

Se også: Tommel op fra Kevin: Oplagt

Se også: Stopper i Formel 1

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De fem ledige pladser

Red Bull (1): Hvem skal være Max Verstappens teamkammerat i 2020? På foranledning af Red Bull-ledelsen tester teamet lige nu Alexander Albon for at se, om han i modsætning til Pierre Gasly kan modstå presset. Albon er favorit, men både Gasly og Daniil Kvyat drømmer også om chancen. Normalt vælger teamet kørere fra sit eget program, så der er kun en spinkel chance for, at det kan blive en fjerde. 

Alfa Romeo (1): Måske er der ingen tvivl om Antonio Giovinazzis sæde, som Ferrari og Fiat-Chrysler råder over, og de er RIGTIG glade for endelig at have en italiener i Formel 1. Også selv om teamchef Frederic Vasseur efter sigende ville foretrække et mere stabilt alternativ til den underpræsterende rookie. Kimi Räikkönen stopper efter næste år, hvor Mick Schumacher lurer i kulissen, så han har brug for noget erfaring a la en Nico Hülkenberg. 

Toro Rosso (2): Hvem end taberne bliver i spillet om det sidste Red Bull-sæde fortsætter sandsynligvis på energidrikkens B-team. Pilen peger på en uændret opstilling med Daniil Kvyat og Pierre Gasly. Hverken Red Bulls talentprogram eller motorleverandøren Honda har oplagte nye talenter klar.

Williams (1): Robert Kubica annoncerede i Singapore, at han trækker sig, hvilket længe har været under opsejling. Comebacket var beundringsværdigt og et eventyr. Polakken havde bare ikke samme fart, som før sin rallyulykke. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har teamet længe haft en aftale klar med Nicholas Latifi, såfremt han scorer de fornødne superlicens-point i F2-mesterskabet. Den 24-årige franskcanadier medbringer en anseelig sponsorpakke fra sin milliardær-far, og de penge har Williams hårdt brug for.

15 sikret til 2020

Mercedes: Lewis Hamilton og Valtteri Bottas

Ferrari: Sebastian Vettel og Charles Leclerc

Red Bull: Max Verstappen

Renault: Daniel Ricciardo og Esteban Ocon

McLaren: Carlos Sainz Jr. og Lando Norris

Racing Point: Sergio Perez og Lance Stroll

Alfa Romeo: Kimi Räikkönen

Haas: Romain Grosjean og Kevin Magnussen

Williams: George Russell

Formel 1 - 20. sep. 2019 - kl. 18:24 Straffet for Kevin-batalje: Han bryder aftale

Se også: Dansk F1-håb fik hemmelig test

Nico Hülkenberg ligner taberen på årets kørermarked, hvis der ikke dukker en overraskelse op sidst på sæsonen. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 20. sep. 2019 - kl. 10:23 Hülkenbergs Haas-flirt: - Jeg er ikke desperat

Se også: Teambossen erkender: Tæt beslutning

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere