Rival i flammer: Svær kval venter Haas

Kevin Magnussen var igen bedste Haas-kører under træning, men banens layout gør tidtagningen svær for det amerikanske team

Foto: Rex/All Over Press
Foto: Rex/All Over Press

For tredje træning i træk var Kevin Magnussen noget hurtigere end sin teamkammerat Romain Grosjean. Selv om det hjælper på selvtilliden for den danske racerkører, venter en svær tidtagning, hvor der skal en god omgang til for overhovedet at komme ud af Q1.

Bybanen byder på en 2,2 km start-mål-langside, og den straffer virkelig Haas' VF17'er.

Allerede på powerbanen i Canada manglede Kevin Magnussens team topfart; i Aserbajdsjan medbringer de en ny bagvinge, som ganske vist giver mere vejgreb i svingene, men den har så den modsatte effekt i lige linje.

Forholdet mellem downforce og tophastighed er et kompromis - og modsatrettede størrelser.

Sport og Spil Skidt situation for Kevin: Truslen fra Ferrari-talentet

Samtidig bliver bremserne for alvor testet i Baku og virker ikke optimalt for nogen af Haas-kørerne. Under tredje træning var både Romain Grosjean og Kevin Magnussen af banen, og franskmændene brokkede sig igen højlydt over dem.

Danskeren har de samme problemer, hvor pedalen ikke bider som ønsket, men vælger bare at leve med det under erkendelsen, at løsningen tidligst kommer på Silverstone i juli. At brokke sig over bremserne hos Haas sammenligner Kevin Magnussen med at klage over vejret ...

I en ny rodet session med masser af gule flag, 180 graders vendinger på afkørsler og brug af bakgear kørte Kevin Magnussen 15. hurtigste tid. Ligesom hovedparten af rivalerne fik han flere forsøg ødelagt af gule og dobbelt-gule flag, når andre i sektoren kørte af.

Det bliver helt sikkert et gennemgående tema for tidtagningen at få sat en ren omgang, for folk vil køre af eller galt. 

Bedst som Jolyon Palmers Formel 1-karriere ikke kunne gå værre, og briten havde behov for en ren weekend, blev han igen ramt af uheld. Fredag var det Palmers egen skyld, da han sendte sin Renault i muren. Lørdag valgte Renault-motoren at bryde i brand først i træningen.

Så han starter den alvorlige del af weekenden på hælene - igen.

Kampen om pole-position står mellem Mercedes og Ferrari, mens Red Bull synes at have taget et reelt tættere skridt mod den absolutte top.

Følg kvalifikationen til Aserbajdsjans Grand Prix fra klokken 15.00 på ekstrabladet.dk

Se også: Haas-duo splittet: Det gik fint - nej, det gjorde ej

Se også: Advarsel fra Renault: Nyt crash sætter Palmer under pres

Se også: Grosjean flirter med Ferrari: Sædet er et opkald væk

Se også: Kevin glad for handling: Nyt Haas-tiltag til weekenden

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere