Rivalen udgik - Kevin snusede til point

Den danske Haas-kører endte som nummer 13, mens Ferrari forsvarede de to forreste pladser med næb og klør

Kevin Magnussen begyndte som 15'er og sluttede som 13'er. Foto: AP
Kevin Magnussen begyndte som 15'er og sluttede som 13'er. Foto: AP

Kevin Magnussen havde ikke de store forhåbninger før Ungarns Grand Prix, men han snusede alligevel til pointene. Dog uden at komme så tæt på, at han kunne tage en bid.

Magnussen startede fra en position som nummer 15. Han havde fået en gratis placering efter en straf til Formel 1’s mest straffede mand, Daniil Kvyat, og herfra gik jagten på at komme videre frem.

Det skete helt automatisk, for danskeren fik lige, hvad han håbede på: Bare en lille smule kaos.

På første omgang kørte Max Verstappen sin holdkammerat, Daniel Ricciardo, af banen. En manøvre, som australieren senere kaldte amatøragtig. Verstappen fortsatte dog ufortrødent og overhalede en problemramt Lewis Hamilton, der kunne se de to Ferrarier i front stikke af.

Magnussen har haft en tumultarisk weekend og havde kun kørt 39 omgange inden selve løbet. Det fleste problemer var blevet skabt, da Ferrari-talentet Antonio Giovinazzi fredag smadrede danskerens racer i den allerførste træning, hvor han afløste Magnussen.

Haas-køreren var i tvivl, om de havde fart, og den tvivl var berettiget, så det ud til.

Efter superstarten var han oppe som nummer 13, men Reanult-racerne, der på det tidspunkt lå foran, var ikke til at fange.

Kevin Magnussen begyndte som 15'er og sluttede som 13'er. Foto: AP
Kevin Magnussen begyndte som 15'er og sluttede som 13'er. Foto: AP

Omvendt måtte teamkammeraten Romain Grosjean udgå tidligt, da en hjulmøtrik gjorde vrøvl. Lige pludselig holdt franskmanden parkeret og kunne intet gøre derfra.

I den anden ende var Räikkönen flyvende, men han var irriteret over Paul di Resta, Williams’ reservekører, der havde forladt rollen som tv-ekspert for at afløse Felipe Massa. Finnen mente, at han skulle smutte tilbage til den tjans.

Med en tredjedel tilbage af løbet skete der noget markant. Hamilton havde fundet farten, og holdkammeraten Valtteri Bottas lod ham slippe forbi, så han kunne presse de røde foran.

Räikkönen var slemt skuffet over ikke at få lov til at tage førstepladsen tidligere i løbet. Det betød, at han nu skulle agere bodyguard for Vettel. En position som The Iceman ikke ligefrem nød.

I mellemtiden kravlede Magnussen op som nr. 11. Renault’erne ventede længe med at pitte, og Magnussen kom ud lige foran Hülkenberg, som erstattede danskeren i det franske team efter sidste sæson.

Foran lå Stoffel Vandoorne, men Magnussen havde også nok at gøre med at holde Hülkenberg og også Kvyat bag sig.

Danskeren fik en fem sekunders straf efter en duel med Hülkenberg, hvor det blev vurderet, at han pressede tyskeren af banen. Kevin Magnussen ender derfor som 13'er.

Hos de forreste lykkedes det Räikkönen at holde Hamilton stangen, selvom han sled hårdt på dækkene. Det var aftalen, at Hamilton ville give pladsen tilbage til Bottas i sidste ende, hvis han ikke kunne overhale, og det gjorde han

Vettel endte med at vinde Ungarns Grand Prix med bodyguarden på andenpladsen. Bottas, Hamilton og Verstappen fulgte på de næste pladser.

Begge Force India-racerne fik point, og endnu mere imponerende så fik begge McLaren biler også skrabet point sammen. Fernando Alonso, som lørdag fyldte 36, fik en imponerende sjetteplads.

Magnussen kom ind som nummer 11 (13 efter straffen), men når man tænker på, hvad han har været igennem denne weekend, så må det være mere end godkendt. Selvom pointene havde kronet indsatsen.

Nu er der F1-sommerferie i fire ugers tid. 

Ricciardo sviner Verstappen over teamradioen: !#@% LOSER!:

Se også: Tårerne trillede efter triumf: 'Det er så sindssygt!'

Jason Watt dumper en kører, men godkender Kevin Magnussens løb i Silverstone. Foto: All Over Press Sport og Spil Jason Watt: Verdensmesterskabet nulstillet

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere