Rødt flag og totalt kaos: Historisk VM-gyser

VM-duellen helt åben, efter et Lewis Hamilton henviste Max Verstappen til andenpladsen i et actionpakket og grotesk gaderace i Saudi Arabien

Følg Formel 1

Hvis du tilbragte to timer og 15 minutter i selskab med Saudi Arabiens Grand Prix, og alligevel har problemer med at genfortælle, hvad der skete, er du lovligt undskyldt.

Det var et til historiebøgerne med to røde flag, to stående genstarter og endnu et grotesk sammenstød mellem VM-rivalerne Max Verstappen og Lewis Hamilton.

Og så kan der stadig ske et efterspil hos dommerne, fordi en af deres mange kontroversielle sammenstød i løbet behandles efterfølgende.

Ved ternet flag var facit, at Lewis Hamilton vandt det beskidte løb, hvor alle kneb gjaldt, foran Max Verstappen og tog samtidigt hurtigste omgang.

- Det skøreste race, jeg kan huske, sagde britens ingeniør over radioen.

Det betyder, at kamphanerne går ind til sæsonfinalen næste uge i Abu Dhabi med præcist samme antal point.

Lewis Hamilton har nu triumferet tre gange i træk, mens Max Verstappen ikke har vundet siden Mexico.

Endnu en sejr til Lewis Hamilton betyder, at han er a point med Max Verstappen før finalen i Abu Dhabi. Foto: Ritzau Scanpix
Endnu en sejr til Lewis Hamilton betyder, at han er a point med Max Verstappen før finalen i Abu Dhabi. Foto: Ritzau Scanpix
 

En af Formel 1’s mest mindeværdige sæsoner får den ultimative finale.

På omgang 37 af de 50 kolliderede rivalerne igen; denne gang på bizar vis.

Max Verstappen fik besked på at lukke Lewis Hamilton forbi, fordi han i deres tætte duel havde overhalet ham uden for banen.

Et eller andet gik helt galt, da han forsøgte på det.

Hollænderen sagtnede farten midt på banen, og i stedet for at køre forbi endte Lewis Hamilton med at køre op bag i Red Bull-raceren. 

- Han er skør, fnyste Lewis Hamilton over radioen.

- Det er bare farlig kørsel.

Måske havde han ret.

Måske misforstod han selv situationen og skulle bare have kørt uden om.

Igen og igen var det tæt mellem Verstappen og Hamilton. Foto: Ritzau Scanpix
Igen og igen var det tæt mellem Verstappen og Hamilton. Foto: Ritzau Scanpix
 

Gadebanen Jeddah Corniche Circuit er kun overgået i fart af Monza, men dens mure og blinde vinkler har siden træningerne skabt masser af sprængfarlige situationer.

Starten var imidlertid helt udramatisk, hvor feltet passede umanerligt godt på hinanden.

Men det skulle kun vare til omgang 10 af de 50.

Her indledte Mick Schumacher festen med at sende sin Haas i væggen i en soloulykke.

En række situationer i Saudi Arabiens Grand Prix vil blive diskuteret, længe efter mesterskabet er afgjort.

Hamilton raser efter vild duel: 'Verstappen er jo sindssyg!'

Udover sammenstødet fik man via tv-transmissionerne et sjældent indblik i kommunikationen mellem løbschefen Michael Masi og holdene.

Da løbet blev genstartet første gang, fik Max Verstappen en dårlig start på kolde dæk og skar så et hjørne for at overhale Lewis Hamilton.

Dommerne fik imidlertid aldrig chancen for at se på situation.

Bagude var Sergio Perez, Nikita Mazepin og George Russell involveret i store crash, så løbet blev igen stoppet, mens der blev ryddet op på banen.

 

En straf lurede til Red Bull, hvorfor de takkede ja, da løbschefen Michael Masi tilbød, at Verstappen kunne give pladsen tilbage til den anden genstart.

Hollænderen tog føringen ved anden genstart og så for en stund ud til at vinde løbet, før hans dæk begynde at falde sammen, og han kom under tryk fra Hamilton.

Mercedes-triumfen var komplet, da Valtteri Bottas nærmest på målstregen overhalede Esteban Ocon og sikrede den sidste podieplads.

Om Hamilton vinder sin ottende VM-titel eller Verstappen scorer sin første, bliver afgjort om en uge på Yas Island i Abu Dhabi.

Verstappen efter vildt drama: 'Det her er ikke Formel 1'

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.