Romain og Kevin på kollisionskurs: - Nu er det nok

Et kedeligt løb med point til begge Haas-racere er målet for teamet. For alt i verden må de ikke røre hinanden på første omgang

F1-feltet har ramt Barcelona. Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår banen. Producer: Martin Lorentsen

BARCELONA (Ekstra Bladet): Et drønkedeligt løb med begge Haas-racere i pointene efter topholdene vil være ‘perfekt’ for teamet for at bruge Romain Grosjeans ord.

Det betyder økonomisk bonus til mekanikerne og et tiltrængt løft ovenpå nogle svære løb, hvor farten er totalt forduftet om søndagen.

Forskellen i Spaniens Grand Prix er, at her kan teamet rent faktisk ‘tænde’ dækkene.

Største hindring: Det lange stræk ned mod første sving, hvor der er muligheder for at slipstreame. Grosjean og Magnussen starter ved siden af hinanden i fjerde startrække, hvilket betyder, at de for alt i verden ikke må røre hinanden. Hvilket var meget tæt på at ske sidste år netop i Barcelona og skete på Silverstone.   

Her blev der talt med så store ord fra Günther Steiner, at der ingen problemer har været sidenhen.

- Jeg sagde, at nu er det nok med at kæmpe mod hinanden. Det er de andre, I skal slås mod. Det var ret simpelt, og de forstod det, siger teamchefen til Ekstra Bladet.

 - Men du ved ikke, hvad de andre laver. Målet er en ren start, komme godt igennem de første tre-fire sving og begynde at køre racerløb. Det er svært at lægge plan, for det virker aldrig, siger han.

Begge Haas var flyvende i Barcelona. Foto: Jan Sommer
Begge Haas var flyvende i Barcelona. Foto: Jan Sommer
 

Denne gang starter Kevin Magnussen bagerst af de to, og han lover ikke at presse citronen unødigt.

- Vi er begge klar over, hvad vi skal gøre. Vi har otte point på tavlen i øjeblikket og en meget hurtig bil. Så det er vigtigt at score gode point søndag uden at bekymre sig om, hvem der er syver eller otter, siger han.

På den enkelte omgang var Haas inden for tre tiendedele af langsomste Ferrari og to tiendedele af dårligste Red Bull med en evighed til Toro Rosso og Renault som nærmeste rivaler.

- Meget tilfredsstillende for os at være ‘best of the rest’ især med den margin til de andre. Vi var tættere på topholdene end på resten af midterfeltet. Jeg håber, vi kan konvertere det til fart i løbet og point til os begge.

Kevin Magnussen taler med teamets aerodynamiske chef Ben Agathangelou. Opgraderingen var bestemt et skridt fremad, men begge kørere skal lige vænne sig til den, for den føles noget anderledes end den første bil. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen taler med teamets aerodynamiske chef Ben Agathangelou. Opgraderingen var bestemt et skridt fremad, men begge kørere skal lige vænne sig til den, for den føles noget anderledes end den første bil. Foto: Jan Sommer
 

- Det gode er, at det er svært at overhale her. Selv hvis vi mangler lidt fart, bør vi kunne blive foran, ligesom vi gjorde det i Melbourne. Jeg er meget større optimist, end jeg har været før de seneste par løb, siger danskeren.

11 tusindedele af et sekund adskilte Haas-duoen. Kevin Magnussen kæmpede lidt med at vænne sig til de mange nye dele, som han først fik på sin racer lørdag morgen. Mens Romain Grosjean oversatsede på sidste forsøg og følte, han kunne være marginalt hurtigere.

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

Generelt var begge temmelig glade.

- Når man ser på hullet bag os, er det ret imponerende. Ikke mindst på en bane, som alle kender så godt. Vi kan kun være glade for den position, selv det havde været en bonus at slå en Red Bull. Men Pierre (Gasly) er ved at være oppe i omdrejninger og på niveau med Verstappen, så det bliver meget sværere, siger Grosjean, som ikke gør sig de store forventninger om at slå sin landsmand, selv hvis det lykkes ham at overhale på første omgang.

- Normalt er hullet større i selve løbet. Hvis får et kedeligt løb og slutter syv og otte, vil det være perfekt for teamet, siger han.

Se også: Renaults næste stjerne: Lundgaard på spring til F1

Se også: Dansk F1-håb i kæmpe drama: Frataget sejren

Formel 1 - 11. maj. 2019 - kl. 16:21 Optimalt for Haas: Knuste rivalerne

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere