Rookie-afløser fik ram på Button

Stoffel Vandoorne var hurtigst hos McLaren i sin Formel 1-debut - Lewis Hamilton tog pole med banerekord i Bahrain

Jenson Button kan ikke være helt tilfreds med at starte bag sin unge rival. (Foto: Jan Sommer)
Jenson Button kan ikke være helt tilfreds med at starte bag sin unge rival. (Foto: Jan Sommer)

BAHRAIN (Ekstra Bladet): Kvalifikationen før Bahrains Grand Prix var muligvis et kig ind i fremtiden hos McLaren.

Trods jetlag og den meget sene besked om, at han skulle afløse skadede Fernando Alonso, lykkes det alligevel Stoffel Vandoorne at kvalificere sig bedre end Jenson Button.

Den 36-årige brite begynder løbet som nummer 14 – trods sine hurtige tider i fredagstræningen – mens den unge rookie-afløser starter 12’er.

– Ikke nogen stor omgang! Jeg tror, jeg kunne have nået i Q3, lød undskyldningen fra Button bagefter.

Stoffel Vandoorne imponerende i sit første Formel 1-grandprix. (Foto: Jan Sommer)
Stoffel Vandoorne imponerende i sit første Formel 1-grandprix. (Foto: Jan Sommer)
 

Kampen om pole position blev en spændende duel mellem Mercedes og Ferrari.

Se også: Kevins afløser lurer på Buttons sæde

Lewis Hamilton var hurtigst, da det gjaldt med 1.29,493 minutter. Hvilket er en tiendedel hurtigere end Jenson Buttons hidtidige banerekord sat i 2005 i en racer med V10-motor.

Temmelig imponerende af en 1,6 liters motor med lidt hjælp fra turbo og et batteri …

For første gang har en V6-motor slået en banerekord, hvor der har været kørt med V10'ere. (Foto: Lewis Hamilton)
For første gang har en V6-motor slået en banerekord, hvor der har været kørt med V10'ere. (Foto: Lewis Hamilton)
 

Herefter starter holdkammeraten Nico Rosberg med Ferrari i anden startrække.

Kevin Magnussen begynder søndagens løb fra pitlanen, fordi han missede et rødt lys og vejning under lørdagens træning.

Danskeren havde kun et mål med kvallen, hvilket var at holde sig inden for tidsgrænsen – det vil sige inden for 107 procent af hurtigste tid.

Kevin Magnussen var kun ude på banen for at sætte en hurtig tid. Holdkammeraten Jolyon Palmer brugte et sæt mere, men uden succes. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen var kun ude på banen for at sætte en hurtig tid. Holdkammeraten Jolyon Palmer brugte et sæt mere, men uden succes. (Foto: Jan Sommer)

På sit ene forsøg på god omgang formåede han alligevel at køre marginalt hurtigere end teamkammeraten Jolyon Palmer, som var den tredje kører til at blive elimineret. Pascal Wehrlein fra Manor var på imponerende vis hurtigere.

- Vi havde ikke rigtig farten til mere, sagde en skuffet Jolyon Palmer efterfølgende.

Briten klagede især over manglende downforce.

Kvalifikationen blev afviklet med det samme format som i Australien - med de samme problemer.

De sidste minutter af kvalifikationen tikkede uden biler på banen.

Søndag middag mødes Bernie Ecclestone, det internationale motorsportsforbund FIA, Pirelli og alle holdene for at beslutte, hvilke ændringer der skal ske inden næste løb i Shanghai.

Formel 1 - 1. apr. 2016 - kl. 09:44 TV: Her tager danske fans røven på Kevin

Stoffel Vandoorne kunne være godt tilfreds med sin præstation i kvalifikationen i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)
Stoffel Vandoorne kunne være godt tilfreds med sin præstation i kvalifikationen i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)
 

Sådan starter de i Bahrain

*Første række:

Lewis Hamilton (Mercedes)

Nico Rosberg (Mercedes)

*Anden række:

Sebastian Vettel (Ferrari)

Kimi Räikkönen (Ferrari)

*Tredje række:

Daniel Ricciardo (Red Bull)

Valtteri Bottas (Williams)

*Fjerde række:

Felipe Massa (Williams)

Nico Hülkenberg (Force India)

*Femte række:

Romain Grosjean (Haas)

Max Verstappen (Toro Rosso)

*Sjette række:

Carlos Sainz Jr (Toro Rosso)

Stoffel Vandoorne (McLaren)

*Syvende række:

Esteban Gutierrez (Haas)

Jenson Button (McLaren)

*Ottende række:

Daniil Kvyat (Red Bull)

Pascal Wehrlein (Manor)

*Niende række:

Marcus Ericsson (Sauber)

Sergio Perez (Force India)

*Tiende række:

Jolyon Palmer (Renault)

Rio Haryanto (Manor)

*11. række:

Felipe Nasr (Sauber)

Kevin Magnussen (Renault - fra pitlane)

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere