Rosbjerg: Min start sikrede sejren

Nico Rosbjerg skabte fornyet spænding om VM-titlen i Formel 1, og han var lykkelig efter sejren i Østrig

Champagne til Nico Rosberg i Østrig. (Foto: Jan Sommer)
Champagne til Nico Rosberg i Østrig. (Foto: Jan Sommer)

Det var en ovenud lykkelig Nico Rosberg (Mercedes), der søndag kunne fejre sin tredje Formel 1-sejr i denne sæson, da Mercedes-køreren vandt på Red Bull Ring i Østrig.

- Det er en fantastisk følelse at vinde her igen. Det var starten, der afgjorde løbet. Det var en fantastisk start, og det lykkedes mig at forsvare føringen i de første sving, siger Nico Rosberg efter sejren.

- Jeg var virkelig tilfreds med bilen og glad for at se, at afstanden til Hamilton er mere åben nu, siger Rosberg.

Med sejren i Østrig, hvor Rosberg også vandt i fjor, bragte Mercedes-køreren fornyet spænding i kampen om VM-titlen i Formel 1.

Formel 1 - 21. jun. 2015 - kl. 15:38 TV: McLaren-mareridt ender i voldsomt Alonso-crash

Teamkammeraten Lewis Hamilton uddelte også roser til Rosberg efter sejren.

- Nico lavede et fantastisk arbejde i dag. Han var hurtigere i hele løbet, og jeg fik en dårlig start, siger Hamilton.

Der var masser af drama på første omgang, hvor de to teamkammerater Kimi Raikkonen (Ferrari) og Fernando Alonso (McLaren) måtte udgå, da finnen blev påkørt bagfra af Alonso.

Se også: McLaren efter trist rekord: Det er uforståeligt

I den samlede stilling fører Lewis Hamilton fortsat foran Nico Rosberg, men nu kun med 10 point, mens Sebastian Vettel fastholder tredjepladsen 39 point efter Rosberg.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere