Rutinetjek udløser kæmpestraf til Kevin Magnussen

Renaults dansker skal begynde søndagens løb fra pitlane efter at have misset et rødt lys under anden træning

Kevin Magnussen har fået det værst tænkelige udgangspunkt for løbet i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen har fået det værst tænkelige udgangspunkt for løbet i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)

BAHRAIN (Ekstra Bladet): Som den ene kører efter den anden trissede ned gennem paddocken efter fredag aftens lange kørermøde, havde Kevin Magnussen endnu ikke vist sig.

Grunden skulle vise sig at være en af de triste og til at læse på Renault-danskerens ansigt, da han endelig viste sig - stadig iført kørerdragt selv om klokken i Bahrain var tæt på 23.00.

Danskeren havde stået skoleret for at have kørt over for et rødt lys i pitten under anden træning og dermed misset en rutinemæssig vejning.

Efter alle parter var hørt og en lang votering, faldt straffen: Kevin Magnussen skal begynde løbet fra pitlane.

Situationen ifølge Renaults banechef Alan Permane var, at en Red Bull kører foran Kevin Magnussen i pitlane. Der er rødt lys, som betyder, at raceren skal til rutine-vejning.

Kevin Magnussen tror, det kun gælder Red Bull-raceren foran ham, men ifølge FIA gjaldt det også danskeren.

 - Vi så det på video og prøvede at bevise, at der var tilstrækkelig med forvirring, og at intet var gjort med vilje. Det var ikke en gang en fejl, for han er overbevist om, at det røde lys ikke er for ham, men for Red Bull'en, forklarer Alan Permane fredag aften i paddocken.

- Uheldigvis var dommerne ikke enige i den vurdering og straffede ham.

- For noget, som helt ærligt i anden træning er et rutinetjek, er det en kæmpe straf. Jeg vil ikke en gang kalde det en fejl, det var en misforståelse. Jeg synes, det er meget, meget hårdt, siger Renault-chefen.

Her kan du høre Renault fortælle om Kevins straf:

I selve træningen var Kevin Magnussen 16. hurtigst - marginalt bedre end teamkammeraten Jolyon Palmer. (Foto: Jan Sommer)
I selve træningen var Kevin Magnussen 16. hurtigst - marginalt bedre end teamkammeraten Jolyon Palmer. (Foto: Jan Sommer)

Lørdagens kvalifikation er dermed ligegyldig for Kevin Magnussen. Uanset resultatet skal han begynde søndagens løb fra pitten.

- Det er ikke noget for os at gøre i kvalifikationen. Vi kommer ikke til at brænde dæk af der for ingenting. Vi må nu her til aften kigge på en plan og få det meste ud af, hvad vi har, siger Alan Permane.

Formel 1 - 1. apr. 2016 - kl. 18:31 Hvad er nu det? McLaren imponerer i Bahrain

Sådan så det ud under fredagens første træning:

Sådan her lød Ekstra Bladets opdatering inden træning i Bahrain

371 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere