Så er det nu: - Enestående chance til Kevin

Kevin har i mange år drømt om at blive Formel 1-verdensmester, og i år har han bilen til at komme et skridt nærmere den store drengedrøm, skriver Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt

Kevin Magnussen har bilen til at lave større resultater i år, mener Jason Watt. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen har bilen til at lave større resultater i år, mener Jason Watt. Foto: All Over Press

HAAS-RACEREN anno 2018 er tilsyneladende en ret så kompetent racerbil. Allerede ved testkørslerne i Barcelona forud for sæsonen så vi de første advarselsskud fra det amerikanske hold. Magnussen imponerede både konkurrenter og den internationale motorsports-presse med sine gode omgangstider. Farten var der både på bløde dæk med lavt brændstof, men i den grad også på de såkaldte ’long runs’ over mange omgange i træk.

JEG VAR SPÆNDT på at se, om de gode takter fra Spanien under lave temperaturforhold kunne overføres direkte til den anden side af jordkloden i Australien.

Som nævnt i toppen i min klumme mener jeg, at Kevin i år har muligheden for at køre sig et skridt nærmere drømmen om en VM-titel. Når man ser bort fra den absolutte superliga i feltet bestående af Hamilton, Vettel, Ricciardo, Verstappen, finder vi i hælene på dem en række unge talenter, som venter på samme store gennembrud.

JEG MENER, at i år er en enestående chance for at vise, man er mindst lige så talentfuld som Sainz, Ocon, Vandoorne, for det er de gutter, som spås til at blive de næste store stjerner.

De vil alle blive målt op imod deres teamkammerater, og det er samme sag for K-Mag, så Grosjean skal gerne have baghjul i de fleste kval-sessioner og løb. Ligesom han gjorde i lørdagens kvalifikation.

Vi så sidste år en ilter franskmand, som bandede og hylede, når grejet gik i stykker eller ikke kørte optimalt, og det gav Magnussen ekstra medvind rent psykologisk. Så jeg håber ikke, at en velkørende Haas-racer giver Romain Grosjean alt for meget tro på sig selv, for så kunne han gå hen og blive en hård nød.

UANSET HVOR GODT Haas-bilen kører, så er der selvfølgelig altid den hurtige vej ind under huden på franskmanden. Det er jo den simple opskrift – at køre fra ham både i kval og race.

VED SIDEN AF dansker-dramaet bliver det rigtigt spændende at se, hvordan et team som McLaren vil klare sig med deres nye Renault-motorer. De kunne også være et team, som vil tage et gevaldigt skridt op ad ranglisterne.

Helt oppe foran ligner det den sædvanlige dominans af Mercedes og Lewis Hamilton, men lad os se, hvor langt Ferrari og Red Bull er, når når det for alvor går løs i morgen tidlig dansk tid.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Formel 1 - 22. mar. 2018 - kl. 21:05 Formel 1 i København lever efter tæt afstemning

Se også: Hård bet for hjemmebanehelt: Kørte for stærkt - nu falder hammeren

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere