- Så hurtige som frygtet

Racing Point var overraskelsen til årets første træninger, hvor F1-feltet er delt i tre grupper - med Haas og Kevin Magnussen i den tunge ende  

Se højdepunkterne fra fredagens træning her. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Tiden til gemmeleg og maskering af Formel 1-holdenes ægte styrke er endegyldigt slut, når 2020-racerne lørdag eftermiddag slippes løs til sæsonens første kvalifikation.

Fredagens to træninger gav et fingerpeg om, hvor alle står, når det bliver alvor.

Mercedes' styrke var ingen overraskelse. Heller ikke at Ferrari ligesom under vintertest har problemer med at finde farten.

Teamet, som fik alles opmærksomhed, var Racing Point, som i vinter blev døbt den lyserøde Mercedes. Holdet har forsøgt at efterligne sidste års VM-vinders bil, og det er lykkes ud over al forventning.

Sergio Perez og Lance Stroll viste så meget fart på både den enkelte omgang og i løbstrim, at der er grund til at tro på, at de kan køre med om podieplaceringer - foran Ferrari!

- De er lige så hurtige, som vi frygtede. De så meget gode ud i vintertest, men man ved aldrig, om det var 'glory runs' uden brændstof, men de ser ud til at leve op til forventningerne, siger Kevin Magnussen til en udvalgt skare af medier - heriblandt Ekstra Bladet - på et onlinepressemøde.

Haas havde en mere tricky dag i den tungere ende af feltet og lader ikke til i Østrig at kunne køre med forrest i midterfeltet, selv om teamet historisk altid har været rigtig gode netop på Red Bull Ring.

- Racing Point er meget, meget hurtige og lader til at være uden for rækkevidde. McLaren og Renault er hurtige, så det billede er som i fjor med undtagelsen af, at Racing Point er forrest. Derefter er alt muligt. Jeg siger ikke, at det er umuligt at kæmpe mod McLaren og Renault, men de er nok lidt stærkere. Men det var kun dag et; det kan stadig ændre sig til lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Racing Point-racerne viste sig stærke i de første træninger. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Racing Point-racerne viste sig stærke i de første træninger. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
 

Hos Haas er det helt store spørgsmål, hvorvidt bilen er konkurrencedygtig i selve grandprixet, hvilket den 27-årige dansker endnu ikke tør spå om:

- Det føltes ikke så tosset i dag, men jeg lærte sidste år, at ret ofte ville jeg være positiv om noget, og så fik man en ubehagelig overraskelse i løbet, hvor det var sværere end forventet.

- Jeg er træt af at sige, at alt bliver godt for så at møde op til løbet og underlevere. I år vil jeg i begyndelsen bare tage det løb for løb. Går det godt, vil selvtilliden vokse, men jeg vil ikke love noget. Vi har arbejdet hårdt for at gøre det bedre; jeg er forsigtig optimist.

Romain Grosjean fik en dårlig start på sæsonen, da problemer med bremsesystemet kostede hele første træning. Det gør mere ondt end normal, når man ikke har siddet i en racer i månedsvis.

Se også: Uenighed om Ferrari-brud

Arkivfoto: Jan Sommer Formel 1 - 3. jul. 2020 - kl. 20:28 Alonso lurer: Chokskifte i spil

Ud fra fredagen spår franskmanden, at sæsonen starter med holdene fordelt i tre grupper. 

Mercedes, Racing Point og Red Bull forrest.

Herefter Ferrari, McLaren og Renault.

Mens Alfa Romeo, Alpha Tauri, Williams og Haas er tæt matchet i den sidste gruppe.

- Ja, vi er endnu ikke på det gode hold, men det er kun første dag og ret tæt. Få hundrededele kan gøre en forskel. Morgenen gik bedre end eftermiddagen, så måske kan vi lørdag finde et par tiendedele og vende tilbage til top-ti, siger Grosjean.

- Vi vidste fra vintertest, at Racing Point var hurtige. Renault har medbragt nogle store opdateringer og McLaren var firere her i fjor, så der er ingen grund til, at de skulle falde tilbage, konstaterer han.

Til lørdagens tredje træning fortsætte Racing Point de gode takter; Sergio Perez leverede fjerdehurtigste tid foran begge Ferrari. Hos Haas skete der ingen mirakler, og de ligner et team, som skal kæmpe for at komme videre fra Q1.

Her kan du læse Jason Watts forventninger til Haas' og Kevin Magnussens sæson (+)

Spiller du Motor Manager på holdet.dk? Er svaret ja, så tilmeld dig til den åbne gruppe ‘Bank Ekstra Bladets klogeåger’, hvor trekløveret Jason Watt (Always Bet on Black), Jan Sommer (Boys of Sommer) og Jonas Hüttel (The Penfold Hearts) deltager. Det bliver næppe svært ... Her får du både tips, trick og opstilling til 2020-udgaven af Motor Manager (+)

27 kommentarer
Vis kommentarer