Daniel Ricciardo og Red Bull var hurtigst på første testdag, hvor topholdene lå tæt
Hvad skal der ske til test?
MONTMELO (Ekstra Bladet): Fraregnet hardcore Mercedes- og Lewis Hamilton-fans, drømmer alle Formel 1-fanatikere om, at der i 2018 bliver tæt kamp om verdensmesterskabet; gerne med adskillige bejlere.
De første svar fra første testdag på Circuit de Barcelona-Catalunya giver indikationer om, at det kan blive en gyser.
Red Bull og Daniel Ricciardo var hurtigst foran Valtteri Bottas og Mercedes med Ferrari og Renault lige efter sig.
Næsten på samme dæktype …
Hvilket understreger, at disse konklusioner er for tidlige at lave, men i det mindste havde ingen teams store tekniske problemer. Og marginalerne mellem holdene små.
Daniel Ricciardo var hurtigst på første testdag. Foto: Jan Sommer
Kimi Räikkönen var ude på softdæk, mens de øvrige topteams blev på medium. Foto: Jan Sommer
Haas og Romain Grosjean ligger i den tunge halvdel, og franskmanden nåede kun 55 omgange - kun McLaren og Force India nåede færre. Begge teams brugte også tid på reparationer efter crash.
Om eftermiddagen blev forholdene på banen dårligere og dårligere med vind, kølige temperaturer og nedbør.
Kevin Magnussen sidder i Haas-raceren tirsdag morgen klokken 09.00. I danskerens aftenbøn er en masse omgange på tør bane, men virkeligheden kan blive, at der ligger is på fra dagens start med slud undervejs.
Og så kan Formel 1-holdene slet ikke teste.
Haas nåede ikke så mange kilometer som konkurrenterne. Kun McLaren og Red Bull kørte sidst på eftermiddagen, hvor vejret begyndte at blive skidt. Foto: Jan Sommer
Først testdag i glimt
Fernando Alonso stod for testens første crash. Selv om en hjulmøtrik gik løs, og det ene dæk røg af den orange racer, slap spanieren noget mere nådigt, end da han kørte galt i 2015. Dengang kostede crashet en test og det første løb. Denne gang var han hurtigt tilbage i pitten og kørte med tiden 1.21,339 minutter hurtigere end på noget tidspunkt under test i fjor.
Sammenlignet med de seneste år fik Honda en suveræn start på testen. Japanerne har haft tendens til at holde stille med motorproblemer i garagen hele tiden - især i 2015 og 2017 - men deres nye partner Toro Rosso hørte til blandt de mest flittige på banen. 93 omgange nåede Brendon Hartley, hvilket er Hondas mest produktive førstedag under test, siden de vendte tilbage for tre sæsoner siden.
Mindst produktive var Force India og deres afløser Nikita Mazepin. Betalingskørere kan være dyre. Den 18-årige russer nåede 22 omgange, før det lyserøde lyn kom retur på en ladvogn.
Tider - dag et
Daniel Riccardo, Red Bull 1.20,179 minutter - 103 omgange
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.