Sådan blev Button overbevist af McLaren

- Jeg har talt mere med Ron de sidste uger, end i de fem år vi har arbejdet sammen, fortæller Jenson Button

Jenson Button - med særlig hovedbeklædning i anledning af Fernando Alonsos grandprix nummer 250 - kører for McLaren-Honda minimum en sæson mere. (Foto: AP)
Jenson Button - med særlig hovedbeklædning i anledning af Fernando Alonsos grandprix nummer 250 - kører for McLaren-Honda minimum en sæson mere. (Foto: AP)

Efter 16 sæsoner i Formel 1 var et stop i motorsportens fineste klasse under overvejelse hos Jenson Button.

Når den 35-årige tidligere verdensmester alligevel kører sin 17. sæson, skyldes det tro på McLaren-Hondas evne til at forbedre sig markant henover vinteren samt lange samtaler med teamets øverste chef Ron Dennis.

Han indrømmede over det engelske pressekorps i Sochi før weekendens grandprix, at kommunikationen mellem teamet og han selv havde været dårlig. Hvilket forsinkede beslutningen om at fortsætte.

De store engelske aviser sendte 2009-verdensmesteren på tidlig pension efter grandprixet i Singapore midt i september. I de følgende halvanden uge både før, under og efter Japans Grand Prix brugte Jenson Button lang tid med ingeniørerne og i samtale med Ron Dennis.

2009-verdensmesteren skulle overtales om snarlig bedring efter den katastrofale start på det britisk-japanske samarbejde.

- Jeg har altid givet 100 procent i min karriere. Jeg har aldrig været doven, og hvert sekund af hver dag har handlet om ræs, om at få det maksimale ud af mig selv, bilen og teamet.

Jenson Button og Ron Dennis stod på scenen sammen onsdag ved lanceringen af McLarens nye sponsor. Her blev der ikke talt fremtid. (Foto: AP) Formel 1 - 1. okt. 2015 - kl. 10:32 Officielt: McLaren bekræfter Jenson Button

- For at være i stand til at gøre det endnu et år, for at gennemgå det endnu en sæson, var jeg nødt til at vide, at der var noget positivt i horisonten. Jeg føler helt sikkert, at der er gode ting på vej i løbet af vinteren.

- Jeg har brugt rigtig mange penge på telefonen i sidste uge. Jeg har været forbi MTC (McLarens hovedkvarter), hvor ingeniørerne og de aerodynamik-ansvarlige gennemgik alt for mig, så jeg har en god forståelse af, hvad der venter.

- Jeg var ikke 100 procent sikker på, hvor vi var på vej hen, og jeg havde brug for at tilbringe meget tid med Ron og teamet for at høre mere til fremtiden og partnerskabet med Honda. Jeg har talt mere med Ron de sidste uger, end i de fem år vi har arbejdet sammen, siger Jenson Button.

I denne weekend kører Fernando Alonso sit grandprix nummer 250. Mellem de to McLaren-kørere står løbschefen Eric Boullier. (Foto: AP)
I denne weekend kører Fernando Alonso sit grandprix nummer 250. Mellem de to McLaren-kørere står løbschefen Eric Boullier. (Foto: AP)
 

Griddens mest erfarne kører benægtede, at hans tvetydige meldinger havde noget at gøre med hans lønforhold. Ikke desto mindre stiger hans gage ifølge kontrakten fra 80 til 120 millioner kroner.

Både han og Fernando Alonso undsagde deres chef efter grandprixet på Suzuka forrige weekend. I Rusland slog den spanske superstjerne imidlertid fast, at han kører for McLaren-Honda i 2016, som hans kontrakt foreskriver.

- Ja, selvfølgelig. Og også i 2017.

Hjemmebane-grandprixet blev en frustrerende affære for McLaren-Honda. (Foto: Allover) Formel 1 - 27. sep. 2015 - kl. 11:03 Åbenlyst kaos: McLaren-duo uenig med topchefen

Fernando Alonsos udbrud under seneste løb er stadig under debat. Spanieren vil have radio-kommunikation gjort privat - mens hans tidligere holdkammerat Kimi Räikkönen synes der er rig mulighed for at have private snakke.

Jenson- og Jessica Button smiler - ganske forståeligt. Den britiske racerkører har netop sikret sig en fed kontrakt i karrierens efterår. (Foto: AP) Sport og Spil Jason Watt: Skam jer, McLaren!

17 kommentarer
Vis kommentarer