Sæder fordufter: Taler med flere

Kevin Magnussen er i dialog med flere teams uden for Formel 1, men ingen beslutninger om fremtiden er truffet

Imola er en af baner, som Kevin Magnussen altid har drømt om at køre Formel 1 på. Foto: LAT/Haas F1 Team
Imola er en af baner, som Kevin Magnussen altid har drømt om at køre Formel 1 på. Foto: LAT/Haas F1 Team

Alene siden Kevin Magnussens exit fra Haas blev offentliggjort for en uge siden, er fire andre kørere blev bekræftet til næste års Formel 1-grid.

De nuværende Alfa Romeo-kørere fortsætter, det samme gør Pierre Gasly hos Alpha Tauri, og torsdag bekræftede fungere Williams-teamchef Simon Roberts, at George Russell bliver.

Med andre ord kommer det ikke på tale, at Sergio Pérez køber sig ind.

Sæderne fordufter hurtigt i øjeblikket og ikke kun i Formel 1.

Både i Indycar og hos interessante teams i Formel E er der annonceret kørere i den forgangne uge.

Om Magnussens fremtid er der mere stille.

- Vi har de ting, vi arbejder på, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Indycar eller den kommende store Le Mans-klasse Hypercar er umiddelbart, hvor der kigges mod.

- Ja, der har været tilbagemeldinger, og som sagt taler vi med forskellige muligheder, men der er ikke så meget nyt at sige på nuværende tidspunkt. Der bliver arbejdet, fastslår den 28-årige dansker.

Samtidigt står det også klart, at fremtiden er uden for motorsportens fineste klasse.

- Nu har jeg været i Formel 1 i syv-otte år. Jeg er klar til at tage næste skridt i min karriere. Det ville selvfølgelig have været fedt, hvis jeg kunne have gjort det i Formel 1, men jeg føler, jeg skal tilbage og kæmpe om nogle mesterskaber, løbssejre, pole-positions. Alle de sjove ting og for at få gang i karrieren og føle, at jeg rykker mig.

Reelt er der i Formel 1 kun spænding om, hvem der afløser Alexander Albon, hvis eller når han får sparket hos Red Bull. Alternativet er Hülkenberg eller Pérez, uden at Magnussen for alvor har formået at gøre sig til der.

- Jeg har forsøgt i syv år at gøre mig lækker. Men det er ikke altid nok selv at synes det, joker danskeren.

- Selvfølgelig når man er i paddocken, taler man med alle mulige rundtomkring. Det ville være åndssvagt og lade være med det, men det er nok ikke det mest sandsynlige, siger han.

Kevin Magnussen forlader Haas med pæne lovprisninger fra hans chef gennem de seneste fire år. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 Bossens anbefaling: Kevin er modnet meget

Magnussens F1-håb er spinkelt. Foto: Rudy Carezzevoli/Ritzau Scanpix Formel 1 Watt: Her er den 'glemte' F1-chance for Kevin

Lønpakker som Lewis Hamiltons bliver ikke mulige fra 2023, når holdene 'kun' må bruge 30 millioner dollar på begge sine kørere. Foto: Rudy Carezzevoli/Ritzau Scanpix Formel 1 Formel 1 indfører lønloft

Denne weekend byder på et forsøg med en kun todages grandprix-weekend, der blev inkluderer halvanden times træning før tidtagning. Sådan et format kan der komme flere af, som Formel 1 forsøger at presse 23 løb ind til næste sæson.

Kevin Magnussen har forberedt sig på weekenden i simulatoren og glæder sig enormt til at køre på den ikoniske bane, hvor der 27 gange fra 1980 til 2006 blev afviklet grandprixer.

- Det er et legendarisk sted. Meget skyldes selvfølgelig Senna uheld på denne bane, som er en tragisk historisk begivenhed. Men udover det en bane, som har meget historie, og som burde være på kalenderen hvert år, mener danskeren.

Økonomiske årsager vægtede tungt i beslutningen om ikke at give Kevin Magnussen en kontraktforlængelse - LÆS HELE baggrunden her (+)

Teamet har for mig at se hovedet helt oppe i egen røv på rigtig mange punkter. Når de er hurtige, aner de ikke hvorfor, og når de er langsomme kender de heller ikke årsagen. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team Sport og Spil Nu er han vred: F1 er til grin

Fire sæsoner fik Kevin Magnussen hos Haas. Internt på teamet var forventningen, at det ville blive til flere end det. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Portimão: Meningen med Kevins fyring

26 kommentarer
Vis kommentarer