Saftige Suzuka-rygter: Button med Renault-kurs

Lotus varm på Button, Fernando Alonsos sabbatår og øvrige farvestrålende rygter efter Japans Grand Prix

Når Jenson Button eller Fernando Alonso udtaler sig kontroversielt, er det ikke tilfældigt eller for sjov. Det er for at sende signaler, mener David Coulthard, tidligere McLaren-stjerne og nuværende tv-ekspert. (Foto: AP)
Når Jenson Button eller Fernando Alonso udtaler sig kontroversielt, er det ikke tilfældigt eller for sjov. Det er for at sende signaler, mener David Coulthard, tidligere McLaren-stjerne og nuværende tv-ekspert. (Foto: AP)

Med tanke på, hvor udramatisk weekendens Formel 1-grandprix i Japan egentlig var, er det ufatteligt, hvor mange saftige historier det er leveringsdygtigt i.

Rygterne løber væsentligt hurtigere, end McLaren-Hondas MP4-30'er kan køre.

Seneste bud kommer fra britiske Mirror, som kæder Renaults redning af Lotus sammen med Jenson Buttons fremtid.

'Jenson Button kunne blive i Formel 1 med det nye Renault-team, hvis han ikke løser sin 60 millioners McLaren-kontrakt-tvist', hedder overskriften i avisen.

Briten kunne ende hos Renault, som mandag fik ti uger til at gennemføre sin overtagelse af økonomisk trængte Lotus, og teamet har ifølge Mirror Button øverst på sin kørerliste.

Historien lyder dog ikke videre sandsynlig.

McLaren-chefen Ron Dennis slog søndag fast over for alverdens tv-kameraer, at bestyrelsen ingen hensigt har om at stoppe samarbejdet efter denne sæson. Jenson Button er McLaren-Honda-kører i 2016, hvis han ønsker det - og efter alt at dømme til den løn som allerede var aftalt.

Se også: McLaren-boss bekræfter: Bestyrelsen vil have Button

For to uger siden i Singapore sagde Jenson Button disse ord om næste sæson:

- Hvis jeg er i Formel 1, bliver det med dette hold.

Hvorfor 2009-verdensmesteren kort før sin 36 års fødselsdag skulle have lyst til at skifte griddens dårligste motor ud med den næstdårligste er også et åbenlyst spørgsmål uden et klart svar.

En McLaren-talsmand siger således:

- Artiklen er det rene vrøvl.

Renaults valg står snarere imellem franske Jean-Eric Vergne, britiske Jolyon Palmer og danske Kevin Magnussen ved siden af allerede bekræftede Pastor Maldonado.

Hjemmebane-grandprixet blev en frustrerende affære for McLaren-Honda. (Foto: Allover) Formel 1 - 27. sep. 2015 - kl. 11:03 Åbenlyst kaos: McLaren-duo uenig med topchefen

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Hør Fernando Alonsos klare signaler over radioen:

15 kommentarer
Vis kommentarer