Schumachers 'skiparadis' solgt for 20 millioner

Den tidligere Formel 1-verdensmester sælger sin feriebolig i Norge, der ifølge mægler indeholder 'alt, man kan drømme om'

Michael Schumachers norske feriebolig. Pris: 20 millioner kroner. (Foto: Oslo Megleren)
Michael Schumachers norske feriebolig. Pris: 20 millioner kroner. (Foto: Oslo Megleren)

I midten af halvfemserne lod Michael Schumacher et sandt paradis af en skihytte bygge i den norske fjeldby Trysil.

Huset indeholder en garage med plads til syv biler, gymnastik- og træningssal og en spa udover rummelige opholdsfaciliteter til husets gæster. Alt i alt løber boligen op i 645 luksuriøse kvadratmeter.

Men efter tyskerens uhyggelige styrt i december 2013 er skisport nok det sidste, Schumi har i tankerne. Han er stadig i gang med en opslidende genoptræning, efter ulykken kostede ham både førlighed og en alvorlig hjerneskade, der stadig er skyld i et voldsomt hukommelsestab.

Michael Schumacher fyldte 46 år i går, og det blev fejret verden over (Foto: AP) Motorsport - 5. jan. 2015 - kl. 06:53 Rørende hilsener på Schumachers fødselsdag

Derfor har familien ifølge svenske Aftonbladet sat boligen til salg for 24 millioner norske kroner, godt 20 millioner danske kroner.

Det bekræftes af mægleren Peter Birkrem fro Oslo Megleren.

- Vi havde en fremvisning for en familie i starten af juleferien. De fik en kæmpe wow-følelse, da de trådte ind i huset, fortæller han.

Ifølge Birkrem var huset det sted, hvor Schumacher kunne koble af fra sit stressede liv.

- Det her var det eneste sted, hvor han kunne komme væk fra medierne, siger mægleren.

Michael Schumacher bærer ifølge den pist-ansvarlige direktør i skiområdet Meríbel, Jean-Louis Leger-Mattel, selv skylden for sit tragiske uheld. (Foto: AP) Formel 1 - 30. dec. 2014 - kl. 10:00 Direktør frasiger sig ansvar: Var Schumachers egen skyld

Han beskriver, trods det heftige prisskilt, boligen som et kup.

- Her har man muligheden for at overtage et ikons private familiejendom, som indeholder alt, man kan drømme om.

Mægleren vil dog ikke afsløre, hvem køberen af huset er.

1 af 3 Michael Schumachers norske feriebolig. Pris: 20 millioner kroner. (Foto: Oslo Megleren)
2 af 3 Michael Schumachers norske feriebolig. Pris: 20 millioner kroner. (Foto: Oslo Megleren)
3 af 3 Michael Schumachers norske feriebolig. Pris: 20 millioner kroner. (Foto: Oslo Megleren)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere