Schumachers søn: - Det har aldrig været et problem

Michael Schumachers søn har ikke noget problem med at blive sammenlignet med faderen og de mange triumfer. Tværtimod

Mick Schumacher er glad for sammenligningen med sin far. Foto: Ritzau Scanpix
Mick Schumacher er glad for sammenligningen med sin far. Foto: Ritzau Scanpix

Når historiens mest vindende Formel 1-kørers søn vælger at gå i farmands fodspor, så er det uundgåeligt, at sammenligningerne mellem de to dukker op.

Irriterende, vil nogle måske synes, men ikke Mick Schumacher.

Den 20-årige racerkører har det fint med, at han ofte kædes sammen med sin far - den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher.

- At blive sammenlignet med min far har aldrig været et problem for mig, fortæller han.

- At blive sammenlignet med den bedste kører i Formel 1's historie er det mål, du gerne vil nå. Og når det så er mit idol og min far, er det meget specielt. Jeg er beæret over at blive sammenlignet med ham, for jeg lærer bare og forsøger at forbedre mig, siger han ifølge BBC.

Sammenligningerne kommer da heller ikke ud af det blå.

I 2017 kørte Mick Schumacher i samme bil, som Michael Schumacher vandt sit første verdensmesterskab i, og i januar skrev han kontrakt med Ferrari, hvor han er på holdets talentakademi.

Se også: Så er det officielt: Schumachers søn klar for Ferrari

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Schumacher vandt verdensmesterskabet syv gange. Han var udsat for en skiulykke i december 2013, og kun ganske få oplysninger er siden kommet ud om hans tilstand. Foto: Ritzau Scanpix
Michael Schumacher vandt verdensmesterskabet syv gange. Han var udsat for en skiulykke i december 2013, og kun ganske få oplysninger er siden kommet ud om hans tilstand. Foto: Ritzau Scanpix
 

I denne sæson træder Schumacher junior i Charles Leclercs fodspor og skal forsøge at vinde Formel 2 med Prema Powerteam. Akkurat som den nye Ferrari-kører gjorde det i 2017.

Og derfor er det naturligvis oplagt, at Mick Schumacher skal gå samme vej og ende i det sæde, der sikrede hans far så mange triumfer.

Først og fremmest handler det dog om, at den unge racerkører skal tage det næste skridt.

- Jeg kan lære rigtig meget af Ferrari, fordi de er så erfarne, og jeg vil gerne arbejde med dem for at opnå det maksimale.

- Det første indtryk, jeg fik af Ferrari, var meget åbent. De bød mig velkommen i en familie, som altid har været en del af min familie, siger Mick Schumacher med henvisning til faderens mange år i Ferrari-raceren.

Mick Schumacher, der vandt Formel 3 i sidste sæson, indleder Formel 2-sæsonen i Bahrain fredag i næste uge.

Mick Schumacher kører Formel 2 for Prema i denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix
Mick Schumacher kører Formel 2 for Prema i denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Schumacher-spekulationer raser: Pludselig var han uovervindelig

Se også: Kevin i topklasse: Kæmpe ros overalt

Det var den ideelle start af Kevin Magnussen. Foto: Andy Hone Sport og Spil Watt i det gavmilde hjørne: Herregodt race af Kevin

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Formel 1-guide: Sådan ser du forskel på kørerne

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere