Kevin Magnussen var nødsaget til at satse.
Fra en startposition som nummer 16 var der langt op til pointene for danskeren, da han lidt over klokken syv dansk tid tog hul på Australiens Grand Prix.
Han endte med at udgå få omgange før mål, og men det gik galt længe inden da.
Haas-køreren kom ellers fint fra land i det første sving og var på vej mod omgående avancement, efter at starten var gået.
Men allerede i sving 3 gik det galt. Magnussen var i tæt kamp med Sauber-køreren Marcus Ericsson, da de to skandinaver gik ind i kurven, og resultatet blev, at hverken svenskeren eller danskeren kom sikkert igennem.
Tværtimod endte duellen med, at de to skandinaver kolliderede og måtte en tur ud i grusset. Ericsson kom først ind i svinget - men var på ydresiden - og da Magnussen forsøgte at gå indenom, gik det galt.
SE KLIPPET I PLAYEREN ØVERST
Snuden på Haas-raceren hamrede ind i bagenden på Sauber-materiellet, stumperne fløj til højre og venstre, og pludselig havde de to konkurrenter fronten mod hinanden ude i grusset.
- Han (Magnussen, red.) får lige en overstyring. Han prøver og bremse og skal rette den overstyring op. Han bliver fastlåst i situationen. Det er ikke noget, der er sket forsætligt, lød den umiddelbare ekspertvurdering fra Tom Kristensen, der kommenterede løbet på TV3 Sport.
Magnussen blev ramt af en punktering, ligesom han også beskadigede hjulophænget i situationen. Både han og Marcus Ericsson kom dog tilbage på banen, men ingen af de to formåede at fuldføre grandprixet.
Det blev vundet af Ferraris Sebastian Vettel, der overraskende formåede hindre favoritten Lewis Hamilton i at tage sejren, til trods for at Mercedes-briten startede i pole position.
TV: Ricciardo med ærgerligt farvel til premieren: