Selvsikker Haas-boss lufter målsætning: - Der er ingen hemmeligheder

Målet for Haas er som minimum en tangering af sidste års femteplads i konstruktør-VM, og teamchef Günther Steiner er optimistisk

Her ses Kevin Magnussen i 2018-raceren. Foto: AP
Her ses Kevin Magnussen i 2018-raceren. Foto: AP

Kevin Magnussens nye VF19’er eksisterer stadig kun i modelstørrelse og computersimulationer. Først til vintertest i slutningen af februar skal den stå færdig.

Trods et ændret aerodynamisk reglement føler Haas-teamchef Günther Steiner sig overbevist om, at det igen vil lykkes at starte ud med en konkurrencedygtig racer.

Simulationerne fra vindtunnellen ser lovende ud; præcis som de gjorde i fjor.

- Jeg er sikker på, at vi har en god bil, når jeg kigger på tallene. Men heller ikke sidste år sagde jeg noget om, hvor gode de andre er. For det ved jeg ikke. Vi er glade for, hvad vi ser. Men især med tanke på de nye regler; har nogen fundet noget, som vi ikke er klar over? Hvordan kan jeg ved vide det, siger Günther Steiner til Ekstra Bladet.

- Men som i fjor føler jeg mig overbevist om, at vi gør et godt stykke arbejde.

 

Målet for Haas er konstant fremgang. Som minimum endnu en femteplads, hvortil realistiske bejlere står i kø den kommende sæson.

- Alle vil gå efter den position eller endnu bedre. Men det gør vi også. Vi skal gøre et godt stykke arbejde henover vinteren, som vi gjorde sidste år, og lave en god bil. Der er ingen hemmeligheder. Alle prøver at få den position. Hvis nogen havde sagt til jer for et år siden, at Haas sluttede femmer, ville ingen have troet det, konstaterer teamchefen.

- Hvordan? Jeg ved det ikke ud over, at man gør sit bedste. Hvis ingen gør det endnu bedre, er det, hvor man ender. Jeg har bare ingen indflydelse på eller kendskab til, hvor godt de andre gør det.

- Hvis nogen gør det en lille smule mere, vil de være foran, og det må vi leve med. Og prøve at fange dem igen. Det er et udviklingskapløb, konstaterer han.

Se også: Her træder Kevin i karakter: Glider ind foran gamle rivaler


Det er sjældent syn at se to Ferrari'er i spidsen for et Formel 1-feltet. Det skal den nye teamchef ændre på (Foto: AP) Formel 1 - 7. jan. 2019 - kl. 20:11 Fiasko får konsekvenser: Formel 1-gigant skifter ud i toppen

Se også: Stolt over comeback i duellen med Kevin: - Jeg har overhånden

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen