Med tre VM-titler på stribe og fem de seneste seks år skulle man tro, at Mercedes' Formel 1-stjerne Lewis Hamilton havde vist sit topniveau.
Men skal man tro den 35-årige racerkører, så kan konkurrenterne forvente at se ham i en endnu bedre udgave i 2020-sæsonen, der åbner midt i marts i Australien.
- Jeg kommer til at være en maskine i år - på et helt andet niveau end tidligere, skriver Hamilton i et Instagram-opslag fra sit hjem, som er den perfekte ramme til hele tiden at forbedre sig.
- Jeg er rolig, når jeg er her, hvor jeg kan fokusere på mine tanker og min krop, så jeg kan være klar år efter år, skriver han.
Artiklen fortsætter under billedet...
2020 kan blive året, hvor Hamilton snupper et par store rekorder, som tilhører legenden Michael Schumacher.
Tyskeren står noteret for syv verdensmesterskaber, og det samme antal kan Hamilton nå, hvis han gentager triumfen fra de seneste tre år.
Briten står samtidig noteret for 84 grandprixsejre i karrieren. Det er syv færre end Schumachers rekord på 91 sejre.
Med 11 sejre sidste år og 10 per sæson i gennemsnit siden 2014 er det slet ikke utænkeligt, at Lewis Hamilton kommer til at slå den rekord i år.
Hamilton, Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet kører sæsonens første af 22 grandprixer 15. marts i Melbourne.
Her går det galt for F1-legende
Stopper rygterne: Lander kæmpe aftale
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.