Seriøst hurtige F1-racere: Testrekord smadret

For første gang under test kom en Formel 1-racer rundt på Circuit de Barcelona-Catalunya på under et minut og 16 sekunder

Se crashet, som Romain Grosjean sluttede anden testdag af med. Det kostede en bagvinge. Video via Reuters/Ritzau Scanpix

Banerekorderne står for fald denne sæson, lovede kørerne alle efter vintertestens første dag, de havde prøvet 2020-maskinellet for første gang.

Ingeniørerne har formået at gøre den nye generation biler endnu hurtigere.

Potentialet gav Valtteri Bottas en prøve på, da han fik lov til at slippe sin Mercedes W11 løs, hvilket resulterede i test-rekordtiden 1.15,732 minutter.

Det er et halvt sekund hurtigere end Sebastian Vettels (Ferrari) hidtige rekord sat i fjor.

På Bottas’ racer sad et sæt af Pirellis blødeste og dermed hurtigste type (C5), som er to niveauer blødere, end hvad der køres kvalifikation med til maj under grandprixet. Her bruger man det såkaldte C3-dæk, fordi blødere dæktyper kun kan holde til få omgange.

Mercedes viser for en sjælden gangs skyld lidt af potentialet under test. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Mercedes viser for en sjælden gangs skyld lidt af potentialet under test. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
 

Teststrategien for Mercedes er meget anderledes end tidligere år. Normalt lever det suveræne team en stille tilværelse uden hurtige omgangstider, men i stedet med fokus på at få kørt ekstremt mange omgange.

Ferrari har været test-mestre og levet i overskrifterne de senere sæsoner, men denne gang har de valgt en anden tilgang.

De første to testdage forløb stort set problemfrit for de ti teams. Første røde flag blev fremprovokeret af Alfa Romeo, da de sidst på dag to lod Kimi Räikkönen løb tør for benzin.

Tredjedagen bød dog på flere stop grundet tekniske problemer, ligesom der plejer at være under test.

Ferraris Sebastian Vettel måtte stoppe ude på banen grundet motoren. Det samme skete for Williams’ Nicholas Latifis Mercedes-motor lidt senere i sessionen.

Se også: Rival peger fingre: Klodset sviner til Grosjean

Haas-teamchef Günther Steiner stjæler igen billedet i Netflix-serien 'Drive to Survive'. Foto: Netflix Formel 1 - 17. feb. 2020 - kl. 10:00 Netflix afslører Haas-drama: - I er to fucking idioter

Formel 1 - 20. feb. 2020 - kl. 23:20 Ufattelige testtal: Grosjean sluttede med crash

Også hos Haas var der småproblemer først på dagen, hvilket kostede 40 minutter i garagen. Romain Grosjean nåede dog 48 omgange, inden han ved frokosttid overlod rattet til Kevin Magnussen.

Franskmandens hurtigste tid var igen i den tunge ende af feltet, men det er endnu for tidligt at spekulere for meget, hvad det betyder.

- Testen går godt. Vi har en samlet en masse data og ved stadig ikke, hvor vi ligger i hakkeordenen. Billedet vil blive tydligere i næste uge, siger teamchef Günther Steiner til F1 TV.

Kevin Magnussen sidder i bilen fra klokken 14-18. Så er der testpause indtil onsdag i næste uge.

Kørermarkedet til 2021-sæsonen er allerede fuldt i gang. Magnussen-lejren har god grund til at holde øjne og ører godt åbne. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins hede Ferrari-drøm - og de lukkede døre

Sport og Spil Chefingeniøren: Kevins fremgang skjult af ringe bil

Sebastian Vettel kan sætte gang i en større rokade, hvis tyskeren enten går på pension eller stopper hos Ferrari. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Rokade lurer: Orkanvarsel i Formel 1

Reuters/Ritzau Scanpix: Teknisk direktør hos Mercedes James Allison og kører Lewis Hamilton forklarer nyt rat-trick

Formel 1 - 20. feb. 2020 - kl. 23:20 Ufattelige testtal: Grosjean sluttede med crash

Formel 1 - 20. feb. 2020 - kl. 13:38 Har Mercedes fundet et smuthul? Tricket alle taler om

37 kommentarer
Vis kommentarer