Sidste F1-sæde på plads: Men comeback-darling lurer i kulissen

Robert Kubicas comeback til Formel 1-verdenen bliver som reserve. I stedet går Williams-sædet til Sergej Sirotkin

Se Kubica på banen her. Video: TV3 Sport

For syv år siden kom polske Robert Kubica alvorligt til skade i en rally-ulykke, men her i 2018 øjnede han muligheden for at gøre et opsigtsvækkende og vildt comeback i motorsportens fornemmeste klasse.

Det blev dog ikke til et F1-sæde for den 33-årige racerkører. I stedet bliver han reservekører, fortæller Williams på holdets hjemmeside.

Han skal være med til at udvikle bilen og også deltage i et par træninger.

- Jeg har aldrig følt mig i så god stand rent fysisk, men det har krævet masser af arbejde at komme til dette niveau, så jeg vil sige tak til Williams for at give mig muligheden, siger Kubica og understreger, at det endelige mål er at komme helt tilbage til Formel 1, hvor han huserede fra 2006 til 2010.

Kubica testede blandt andet i Abu Dhabi. Foto: Imago/Thomas Melzer/ All Over Press
Kubica testede blandt andet i Abu Dhabi. Foto: Imago/Thomas Melzer/ All Over Press
 

Kubica har stadig ikke fuld bevægelighed i højre arm, som blev skadet under den omtalte rally-ulykke, men han har testet meget for Williams op til denne sæson.

Pengene har helt sikkert spillet en rolle, for Kubica kan kun lægge cirka halvdelen af, hvad Sergej Sirotkin kan klare. Der er tale om en sum lige over 100 millioner danske kroner, fortæller BBC.

Da det stod klart, at Sirotkin fik det sidste Formel 1-sæde, måtte Williams-teamet sørge for at give Kubica så stor rolle som muligt. For de vil ikke af med ham.

Længe satsede de på, at han ville imponere stort under testene, men det lykkedes ikke for den populære polak. Sirotkin så ud til at være hurtigere end både ham og Lance Stroll, forlyder det.  

Mange fans havde ellers håbet at se Kubica tage sædet, men i stedet sender Williams så to penge-kørere på banen i 2018. Bagdelen er dermed placeret i klaskehøjde, men i det mindste har de Kubica i kulissen, hvis der skulel være brug for at hive ham frem.

Overblik: Her er alle F1-kørerne til 2018

  • Mercedes: Lewis Hamilton og Valtteri Bottas
  • Ferrari: Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen
  • Red Bull: Daniel Ricciardo og Max Verstappen
  • Force India: Sergio Perez og Esteban Ocon
  • Williams: Lance Stroll og Sergej Sirotkin*
  • Renault: Nico Hülkenberg og Carlos Sainz*
  • Toro Rosso: Pierre Gasly* og Brendon Hartley*
  • Haas: Romain Grosjean og Kevin Magnussen
  • McLaren: Fernando Alonso og Stoffel Vandoorne
  • Sauber: Marcus Ericsson og Charles Leclerc*

*Ny i forhold til begyndelsen af 2017-sæsonen.

Burde de have valgt Kubica?

Se resultat

Burde de have valgt Kubica?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Vandt i Formel 1 og Le Mans: Motorsportslegende død

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen