Sidste tilbud: F1-forlig ligger klar

Formel 1 har til hensigt at sænke næste budgetloftet til 145 millioner dollar og med yderligere ti millioner henover de følgende år

Ferrari har (med Red Bull som mest tro væbner) været den største modstander mod at sænke budgetloftet. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
Ferrari har (med Red Bull som mest tro væbner) været den største modstander mod at sænke budgetloftet. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronapandemi og lurende recession har blødgjort selv de formuende hold i Formel 1. Med udsigt til en ny økonomisk var der pludselig enighed om spareplan og yderligere sænkelse af det budgetloft, som indføres i 2021.

Forhandlingerne har udspillet sig i kulissen, siden holdene vendte tilbage fra den fejlslagne sæsonpremiere i Australien.

Nu har Formel 1-ledelsen via mail sendt sit endelig forslag til de ti hold, skriver BBC. Når det er nærstuderet, beslutter man, hvorvidt en egentlig afstemning er nødvendig.

Det indeholder et budgetloft på 145 millioner dollar i 2021 mod oprindeligt 175 millioner; stadig med en række poster som kørerlønninger og marketing undtaget.

Yderligere fem millioner kappes af til 2022, mens loftet fra 2023-2025 skal være 135 millioner dollar (hvilket stadigvæk i danske kroner er over 900 millioner).

Kørerlønninger er blandt undtagelserne i F1's budgetloft. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
Kørerlønninger er blandt undtagelserne i F1's budgetloft. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Fortsat højere end, hvad F1’s ejere foreslog i Bahrain for to år siden, men noget nærmere deres oprindelige vision for fremtiden, så økonomisk styrke ikke bliver det altafgørende konkurrenceparameter.

Forslaget indeholder også et handicapsystem, hvor de dårligste teams får lov til at bruge mere tid på udvikling i vindtunellen end de bedste.

Fabrikshold som Mercedes, Ferrari og Red Bull, der sælger dele som gearkasser og hjulophæng til andre teams, vil desuden blive kompenseret for udviklingen af disse dele. Den reelle værdi af de solgte dele lægges oveni deres budgetloft.

Se også: Hug til 'fjollet' F1-ide: - Desperat og forkert

Se også: Ferrari truer med F1-stop

Ferrari har været den største modstander af at sænke loftet til under 150 millioner. Ikke mindst fordi det er svært at afskedige folk på det italienske arbejdsmarked.

Reelt behøver det internationale motorsportsforbund, FIA, dog ikke enstemmighed, da det benyttede coronakrisen til at indføre en særregel, som tillader det at gennemføre ændringer med simpelt flertal, hvis det vurderes livsvigtigt for sportens fremtid.

Ifølge BBC vil et forslag fra Mercedes om et budgetloft for motorudvikling blive diskuteret senere.

Sport og Spil Shutdown-debriefing: Ballade i F1-kulissen

Formel 1 - 21. apr. 2020 - kl. 10:43 Eksklusivt interview: Han kæmper for Haas' fremtid

Sport og Spil Hvis Kevin kan nå podiet ...

18 kommentarer
Vis kommentarer